Forskere fra Københavns Universitet og DTU er gået sammen med forsyningsselskabet Hofor om at opfinde en ny metode til at kontrollere vand for kemiske stoffer.
De kombinerer en række kendte metoder og kan derfor kortlægge næsten alle stoffer i vandet.
- Vi ser på så mange kemiske stoffer som overhovedet muligt. Vi bruge fire forskellige typer instrumenter, som kan se forskellige dele af det kemiske fingeraftryk. Dermed får vi et mere retvisende billede af, hvad der er i vandet end tidligere muligt, siger Jan H. Christensen, som er professor i miljøkemi på Københavns Universitet, og som har ledet arbejdet med at udvikle den nye målemetode.
Jeg tænker, at jeg primært vil drikke af metalflasker fremadrettet.
Samlet kemisk fingeraftryk
Indtil nu har man skullet vide, hvilke stoffer man leder efter, når man måler vandkvalitet. Hvis man havde en mistanke om, at der var zink i vandet, kunne man teste for det. Man kunne altså kun kigge efter en type stoffer ad gangen.
Med den nye metode kan forskerne måle et samlet kemisk fingeraftryk. Professoren sammenligner den nye metode en stjernekikkert.
- Hvis du står med en stjernekikkert, og ser på et bestemt punkt, så ser du det meget tydeligt. Men der kan være en supernova lige ved siden af, som du ikke opdager, siger Jan H. Christensen.
Kemi fra plast og sæbe
Der er flere grunde til, at der dukker ukendte stoffer op i vandet. Det opvaskemiddel, vi vasker med, spiller ind. Det sker også, at vandet kommer i kontakt med materiale, der afgiver kemiske stoffer.
Dunktest
Vi bad forskerne bruge deres nye metode til at teste noget af det vand, vi drikker i dagligdagen - nemlig vand der har stået i en drikkedunk.
De testede de fire drikkedunke på billedet, vi kalder dem: SPORTSMASTERDUNKEN, DBUDUNKEN, HOCKEYDUNKEN og MADKASSEDUNKEN.
Forskerne efterlod vandet i drikkedunkene et døgn, for at se om nogle af stofferne fra plastflaskerne smittede af på vandkvaliteten.
Her kan du se resultatet af testen:
(Tryk på billedet for at gøre teksten større)
Samarbejder med DTU og Hofor
Forskergruppen fra Københavns universitet samarbejder med forskere fra DTU om den nye målemetode.
DTU-forskernes opgave er især at sætte vand i berøring med forskellige materialer i en nøje afmålt tidsperiode, for at se om materialerne afgiver kemiske stoffer.
- Når vi har udsat materialerne for påvirkning, hælder vi det tilbage i rene flasker, som vi leverer til Københavns universitet, så de kan analysere det, siger Anne Holm Thomsen som er PHD studerende på DTU Miljø.
Sikrer vandkvalitet hos forbrugerne
Forsyningsselskabet Hofor er også med i samarbejdet med de to læreanstalter. De skal bruge målemetoden til at sikre, at det vand, de leverer til forbrugerne, udsættes for så lidt uhensigtsmæssig påvirkning undervejs som muligt.
- Metoden kan hjælpe os til at blive bedre til at vide, hvilke stoffer vi skal kigge efter, siger Lone Tolstrup Karlby, som er teknisk planlægger i forsyningsselskabet.
De kan for eksempel bruge den nye målemetode, når de opfører nye vandværker, som de gør i Værløse i øjeblikket. Da TV 2 Lorry besøger stedet peger Lone Tolstrup Karlby på nogle af de rør, der er ved at blive sat op og siger:
- Her sidder der nogle rør, ventiler og pakninger, som vi alle sammen gerne helst ser er i bedst mulig kvalitet, så vi undgår farlige stoffer i drikkevandet, siger Lone Tolstrup Karlby.
Ikke al kemi er farlig
Med den nye metode starter forskerne med at konstatere, at der er et kemisk stof. Først derefter går man i gang med at identificere stofferne. Det er en besværlig proces, der kan tage flere år, faktisk er størstedelen af stofferne umulige at identificere. Selvom der var over 1000 stoffer i vandet i dunkene, er det ikke sikkert, de er farlige.
- Vi ved aldrig, om det er et problem. Vi indtager kemikalier dagligt. Vi spiser kemikalier. Men jeg er da overrasket over, hvor mange kemikalier, vi finder i vandet, siger Jan H Christensen.
Noget kemi er farligt
Hvor man tidligere ledte efter ét stof ad gangen, kan vi altså med den nye metode få et samlet overblik over, hvor mange stoffer der er i vandet. Det er første skridt på vejen til at identificere stofferne, og undersøge om de er farlige.
Skal vi være bekymrede?
- Jeg tænker, at jeg primært vil drikke af metalflasker fremadrettet, siger Jan H Christensen.
