Keramiker i facebook-krig mod Netto

Anne Black mener, Netto har kopieret hendes design. Nu har hun taget kampen op med en video på Facebook.

En karamiker fra Frederiksberg har sammen med sin mand lagt sig ud med Netto.

Parret hævder, at supermarkeds-kæden har kopieret Anne Blacks design. Og det har de ikke tænkt sig at acceptere.

Derfor har de nu lavet en video, hvor Anne Black alene med ord på papir fortæller, at hun føler sig kopieret.

Videoen kommer, efter parret i sidste uge gik i medierne og fortalte om, at de følte sig trådt på af Netto, der sælger tre keramik-produkter, som Anne Black mener, ligner hendes alt for meget.

- Der er ingen tvivl om, de er blevet kopieret, det kan enhver idiot jo se. Hvis du stiller produkterne op ved siden af hinanden, så ligner de hinanden så meget, så hvis du ikke kalder det kopi, så vil jeg kalde det kejserens nye klæder, siger Jesper Moseholm, der, udover at være gift med Anne Black, også er administrerende direktør i Anne Black Design, og fortsætter:

- Hvorvidt det er en ophavsretskrænkelse, det kan jeg ikke vurdere, jeg er jo ikke dommer. Men at det er en kopi, det kan der ikke være nogen tvivl om. 

Derfor valgte parret mandag at lægge en video på facebook, der tirsdag eftermiddag er delt mere end 7000 gange.

- Hele det her efterspil med den her video handler om at italesætte et problem, der er et generelt problem i branchen. Hvordan kan en individuel designer forsvare sig mod netto, og hvordan kan de vinde markedets tillid tilbage, når netto har markedsført en kopi af deres produkt til flere millioner mennesker? Er det overhovedet muligt, siger Jesper Moseholm til TV2 Lorry. 

TV 2 var i sidste uge i kontakt med Dansk Supermarked, som Netto hører under, for at høre, hvordan de forholder sig til spørgsmålet om, hvorvidt de sælger kopivarer.

Her sagde de følgende i en mail:

- Det vil i sidste ende være en juridisk afgørelse, hvorvidt der har fundet en krænkelse sted eller ej. Vurderingen fra vores side er dog helt klart, at der ikke er tale om en krænkelse, og fortsætter:

- Helt generelt accepterer vi ikke kopivarer i vores butikker. Kopivarer er hverken godt for vores kunder, for os eller de mærkevareproducenter, som mener sig kopieret, så derfor ønsker vi slet ikke noget, der minder om kopivarer.'

Se videoen, og vurdér selv, om du kan se forskel.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik