Kendt sanger indspiller ny fællessang om corona

Nanna Lüders har valgt at indspille en sang, sammen med en række andre kendte kunstner, der skal være et tak til danskerne, fordi vi kæmper i kampen mod coronavirussen.

Nanna Lüders er i skrivende øjeblik i gang med at indspille en ny dansk fællessang om coronavirussen i Medley Studios på Vesterbro. Foto: Privat

Dumme corona
Kan du så tage 
benene på nakken
Dumme corona
Vi er klogere, end du tror

Det er bare én lille bid af den nye fællessang "Dumme Corona", som sangerinden Nanna Lüders netop er i gang med at indspille i et studie. 

De fleste kender bedst Nanna Lüders for de store 80'er-hit "Buster"  og den danske støttesang ”Afrika”.

Den nye  sang er tænkt som en glad og opløftende melodi, der skal få danskerne til at synge og danse med, når den allerede i næste kan høres i radioen. 

Læs også Coronalukket værtshusejer: Nu må politikerne finde sammen

Nanna Lüders vil med sin corona-sang forsøge at lave et fælles modsvar mod coronavirussen, der dræber, smitter og holder os alle væk fra den hverdag, som vi kender.

- Sangen er en gave til jer, fordi I har været enestående, tapre og udvist en styrke og opfindsomhed, der gør mig pavestolt af at bo i Danmark, fortæller Nanna Lüders til TV 2 Lorry. 

Hun håber, at danskerne vil synge med på sangen, og det må gerne være lige fra direktøren, til de ansatte i sundhedsvæsenet og børn rundt om i Danmark.

Sangen har et stærkt budskab

Sang fører ofte folk tættere sammen i svære tider, og det har flere danskere oplevet under corona. Der opstår et sammenhold, når man synger, og det er vigtigt at fastholde det, når ens hverdag er forandret.

Og det fællesskab vil Nanna Lüders gerne have fortsætter, nu hvor festivaler og koncerter er aflyst. Hun besluttede derfor at samle en række kendte musikere, så de sammen kunne lave en fællessang mod den uønskede virus.

- Den her krise fik mig til at indse, at jeg ikke er alene, hverken når det gælder angst, isolation, ensomhed og livsværdier. Jeg ved, at Danmark har været hele møllen igennem, og jeg vil gerne dele coronakrisen med det, som jeg er bedst til – nemlig med min sang, siger Nanna Lüders.

Læs også Her er der fællessang fra altaner og vinduer til tonerne af klokkespil i kirketårn

Sangen handler om, hvordan vi danskere skal stå sammen hver for sig i den svære tid, og hvordan vi sammen skal give coronavirussen en på frakken.

I Medley Studios på Vesterbro i København arbejder Nanna sammen med andre kunstnere, Søren Andersen, Anne Linnet, Mike Tramp og Glenn Hughes, hårdt på at få sangen indspillet, så danskerne glædeligt kan synge med den.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik