Iskold kærlighed - bjørneromantikken blomstrer i Zoo

I dag flyttede den russiske isbjørn Nord ind hos sin nye mage, Noel, i Københavns Zoo.

Der blev kigget i spænding, da det skete. Den russiske han-isbjørn Nord fik fra i dag fast adresse sammen med Zoos enlige hunisbjørn, Noel. De to bjørne blev kortvarigt introduceret til hinanden i går, hvor de fra hver sit bur kunne snuse til hinanden - og i dag var det så alvor, da Nord fik lov til at indtage isbjørneanlægget.

Noel har været alene i flere måneder, fordi den sidste han blev flyttet fra hende. Isbørneparret trivedes ikke sammen, og den stakkels Noel blev mere og mere trist. Derfor tog Zoologisk Have konsekvensen - fjernede hannen - og gik på jagt efter en ny partner til den danske isbjørn. Han blev fundet i en zoologisk have i Rusland  og har nu skiftet adresse.

-Jeg er meget glad og stolt over, at det her er gået så godt- vi har glædet os til den her dag for at se, hvad de siger til hinanden, og jeg er sikker på, at det nok skal blive en god og spændende fremtid, de går i møde, siger Nadja Søndergaard, der er dyrepasser for Zoos rovdyr.

Og meget tyder på, at hun får ret. Da Nord blev lukket ind i anlægget, satte han og hunisbjørnen kurs mod hinanden og fik snust til hinanden. I første omgang var Noel ikke synderligt interesseret - måske spillede hun kostbar - men lidt efter lidt tøede isdronningen op, og  publikum så begejstret til, da de to bjørne tilsyneladende smed alle hæmninger og sprang i vandet for at tage sig en kølende dukkert sammen.

Noel er i brunst i øjeblikket, og i Zoo håber personalet, at den spirende isbjørnelykke ender i drægtighed - og unger, der helt sikkert vil være et gigantisk trækplaster for haven.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

amarminoskilt1_web

Efter flere konflikter mellem besøgende: Naturpark opfordrer nu til sikker færdsel

Naturcenter amager

De mest naturrige steder i landet: Otte kommuner fra Lorryland med på top 10

Amager Fælled Lærkesletten blokade byggeri

Aktivister blokerer byggeri på Amager Fælled: ”Vi er naturens stemmer”

Hugorm

Varme vinteruger sætter gang i naturens forår

Frederiksberg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere