Ingen problemer med lejlighed: Simon Aggesen frikendes i kommunens svar til ombudsmand

Borgmesteren i Frederiksberg Kommune fredes af forvaltningen i sag om opdeling af en 460 kvadratmeter stor lejlighed.

Alt er foregået efter normal praksis.

Det er, hvad der kan udledes af et svarudkast fra Frederiksberg Kommune til Folketingets Ombudsmand i sagen om kommunens borgmester, Simon Aggesens (K), opdeling af en 460 kvadratmeter stor lejlighed på Frederiksberg.

Det fremgår af dagsordenen for et møde i økonomiudvalget i Frederiksberg Kommune mandag.

Ekstra Bladet har i detaljer beskrevet, hvordan Simon Aggesen i 2016 overtog en 460 kvadratmeter stor lejlighed på Frederiksberg til 9,5 millioner kroner.

Det var betydeligt under prisniveauet i området på det tidspunkt. Efterfølgende har Simon Aggesen delt lejligheden op og ad to omgange solgt den videre for samlet over 25 millioner kroner.

quote Simon Aggesen var på daværende tidspunkt ikke medlem af by- og miljøudvalget og deltog følgelig ikke i sagens behandling.

Svarudkast fra Frederiksberg Kommune til Ombudsmanden

Ombudsmanden har efterfølgende bedt Frederiksberg Kommune oplyse, hvilken sagsbehandling der har fundet sted i kommunen i forbindelse med tilladelse til opdeling af lejligheden.

"Kommunen bedes i den forbindelse redegøre for, om den nuværende borgmester har deltaget i eller på anden måde haft en rolle i forhold til kommunens sagsbehandling," skriver ombudsmand Niels Fenger.

Deltog ikke i sagens behandling

Sagsbehandlingen fandt sted i foråret 2018, hvor Simon Aggesen endnu ikke var borgmester, og den blev behandlet i by- og miljøudvalget.

"Simon Aggesen var på daværende tidspunkt ikke medlem af by- og miljøudvalget og deltog følgelig ikke i sagens behandling", lyder det i svarudkastet til Ombudsmanden, der er underskrevet af kommunaldirektør Stig Henneberg.

"Heller ikke i sine daværende funktioner som menigt medlem af Kommunalbestyrelsen, som formand for kultur- og fritidsudvalget og som menigt medlem af børneudvalget og socialudvalget, har Simon Aggesen deltaget i kommunens behandling om opdeling af hans lejlighed på nogen måde", står der ligeledes i svarudkastet.

Den nuværende borgmester var på daværende tidspunkt menigt medlem af  økonomiudvalget og dermed rådmand, men sagen blev i overensstemmelse med normal praksis ikke behandlet i økonomiudvalget eller kommunalbestyrelsen, hvor han som nævnt også var menigt medlem.

Kommunen ikke inhabil

Der har ligeledes været stillet spørgsmål ved om Frederiksberg Kommune har været inhabile i sagbehandlingen, men det afvises i forhold til, at ingen af Simon Aggesens daværende funktioner indebar, at han ville deltage i kommunens behandling om opdeling af hans lejlighed på nogen måde.

"Kommunen som myndighed eller dens ansatte kan ikke anses for at være inhabil, blot fordi et medlem af kommunalbestyrelsen og hans hustru er ansøgere i en konkret byggesag", lyder det i svarudkastet til ombudsmanden.

Desuden bemærkes det, at Simon Aggesen og hans hustru ikke har modtaget vejledning i et omfang eller på en sådan måde, at kommunen som myndighed har været inhabil.

TV 2 Lorry har forsøgt at få en kommentar fra Simon Aggesen, men han oplyser, at han ikke ønsker at udtale sig eller kommentere svarudkastet til ombundsmanden, da han er inhabil i sagen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

bykonger

Disse Lorry-bykonger har været borgmestre i længst tid

Breaking
Ole Bjørstorp

Bykonge vraget og er snart færdig som borgmester - her er afløseren

Mette Annelie Rasmussen

Efter nederlag som spidskandidat: Radikal profil vraget som gruppeformand

vote-dragoer.jpg

Her kan magten skifte ved kommunalvalget: Den mindste kommune kan give det største drama

Frederiksberg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere