Ild i sofa kostede ældre mand livet

Københavns Politi har underrettet den 75-årige mands pårørende.

En 75-årig mand er tirsdag morgen fundet død efter brand i en lejlighed på Laurits Sørensens Vej på Frederiksberg.

Københavns Politi fik anmeldelsen klokken 08:12, hvorefter brandvæsnet, en ambulance og politiet ankom til lejligheden. 

Branden blev hurtigt slukkede. Den formodes at være opstået på grund af rygning, hvorefter der er gået ild i en sofa.

Den ældre mand er formentlig død af røgforgiftning i lejligheden. 

Det oplyser Henrik Svejstrup, der er vagtchef hos Københavns Politi, til TV 2 Lorry.

- Manden er formentlig død af røgforgiftning på grund af brand i en sofa. Branden er formentlig sket, da sofaen er blevet antændt på grund af rygning, siger han til TV 2 Lorry.

Manden blev fundet livløs, da redderne kom op i lejligheden, og der blev forsøgt med genoplivning. 

Politiet har underrettet mandens pårørende, og der bliver ikke gjort noget yderligere i sagen, da politiet ikke antager, der er tale om noget mistænkeligt.

Københavns Politi fik en anmeldelse om brand på Laurits Sørensens Vej tirsdag morgen. 
Københavns Politi fik en anmeldelse om brand på Laurits Sørensens Vej tirsdag morgen. 
Foto: Presse-foto.dk
 
 
Foto: Presse-foto.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik