Ikonisk allé i hjertet af Hovedstaden fredes

Frederiksberg Allé, Sankt Thomas Plads og Frederiksberg Runddel bliver fredet for at sikre områdets arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.

Den kaldes Frederiksbergs Champs-Élysées i folkemunde, når cykelløbet PostNord Danmark Rundt slår sin årlige vej forbi med opløb på løbets afsluttende etape.

Nu bliver den fredet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Det drejer sig selvfølgelig om Frederiksberg Allé. 

Sammen med de tilstødende pladser Sankt Thomas Plads og Frederiksberg Runddel bliver alléen nu bygningsfredet.

Det skriver Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Frederiksberg Allé bliver fredet, så området fremover ikke kan ombygges.

Fredningen betyder, at området fremover ikke kan ombygges, medmindre det sker på en måde, der bevarer alléens særlige arkitektoniske udtryk.

I afgørelsen er der dog lagt vægt på, at Frederiksberg Kommune i fremtiden skal have mulighed for at kunne anlægge cykelsti, foretage klimatilpassende renoveringer samt bygge et underjordisk parkeringsanlæg. 

Frederiksberg Allé stammer fra begyndelsen af 1700-tallet. Kong Frederik IV anlagde alléen som en privat kongevej til Frederiksberg Have med lystslottet på toppen af bakken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik