Bag Frederiksberg Rådhus ligger der i dag en stort parkeringsområde, hvor der er plads til godt 200 biler.
Men pladsen er under forandring. For Frederiksberg Kommune er i fuld gang med at omdanne stedet til en moderne underjordisk parkeringskælder, hvor der skal være plads til det dobbelte antal biler, og hvor ejere af el-biler kan foretage lynopladninger af deres køretøjer. Nu kommer fundet af nogle gamle kridtpiber til at forsinke projektet.
Under forberedelserne til parkeringskælderen er der dukket spor af det tidligste Frederiksberg op. Det gælder blandt andet kridtpiberne og fundamentet til et hus, som formentlig stammer fra landsbyen Ny Amager, der blev anlagt i 1651.
Fundene er så opsigtsvækkende, at området skal graves igennem med håndkraft i jagten på flere spor af fortidens Frederiksberg.
Arbejdet med den planlagte P-kælder har fra start været overvåget af arkæologer fra Københavns Museum, fordi det foregår i det område, hvor Frederiksberg opstod tilbage i 1651. Dengang fik 20 hollænderbønder fra Amager tilladelse til at bosætte sig på stedet, og de kaldte deres by Ny Amager.
Borgmester venter spændt
Inde på rådhuset holder borgmester Simon Aggesen øje med byggeriet, og nu er han spændt på, om der dukker flere ting frem af jorden under parkeringspladsen.
- Frederiksberg har en rig historie, og det er dybt fascinerende, at der kommer effekter fra en tid, hvor byen bare bestod af et par håndfulde huse her i området. Jeg følger arbejdet med stor interesse, og venter spændt på en vurdering fra Københavns Museum, siger borgmesteren i en pressemeddelelse fra Frederiksberg Kommune.
Kridtpiberne betyder, at maskinudgravningen bliver afløst af håndudgravning, for ellers risikerer man at ødelægge genstande, der stadig ligger i jorden. Samtidig skal Københavns Museum og Slots- og Kulturstyrelsen foretage en analyse af fundene og af, hvad der skal ske på pladsen, før arbejdet kan genoptages.
Står færdigt i 2023
Frederiksberg Kommune oplyser, at fundene kommer til at forsinke projektet.
Lynladestationen forsinkes nogle få uger, og selve anlægsarbejdet af p-kælderen er udskudt til september - dels på grund af de arkæologiske fund, og fordi de indledende ledningsomlægninger har taget længere tid end beregnet.
Byggeriets endelig færdiggørelse i 2023 er der dog ikke pillet ved, og når parkeringskælderen er gravet ud og etableret, så skal der skabes et grønt og rekreativt område ovenover.
Frederiksberg grundlagt i 1600-tallet
I starten af 1600-tallet var der ikke noget, der hed Frederiksberg. Men på stedet lå landsbyen Solbjerg. Den var ikke videre lukrativ, og Christian IV besluttede i 1620, at den skulle nedlægges.
Områdets agerjord blev i stedet lagt ind under en ny ladegård, der blev opført i årene lige efter. Gårdens opgave var at forsyne Rosenborg og Københavns Slot med landbrugsvarer. Herfra blev overskydende varer solgt videre til københavnerne.
Men gården blev opgivet i 1645 og jorden bortforpagtet. Og i 1651 besluttede Frederik III, at jorden skulle udstykkes og bortfæstes til 20 bønder, der kom fra Amager og som var af hollandsk afstamning. De rykkede ind og gav området navnet Ny Amager. Gårdene byggede de omkring Allégade, og det er sporene efter dem, der nu er begyndt at dukke op bag Frederiksberg Rådhus.
Bønderne klarede sig i øvrigt ikke videre godt, og jordene blev taget fra dem i 1698, hvor de blev overtaget af Frederiksberg Slot.
(Kilde: Wikipedia)
