Hjælp: Kathrine efterlyser den sødeste dame fra Føtex

Kathrine Schmidt Jensen blev hjulpet af en sød dame, da hun pludselig ikke kunne huske koden til sit Dankort. Men nu føler hun sig ved et uheld lidt som en svindler.

Opdatering: Kathrine Schmidt Jensen har nu fundet damen fra køen. 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tirsdag eftermiddag står Kathrine Schmidt Jensen i køen til kassen i Føtex i Frederiksberg Centret med sine to børn på tre og syv år.

Men da det bliver deres tur, går klappen ned, og Kathrine Schmidt Jensen kan pludselig ikke huske koden til sit Dankort. 

- Jeg spørger damen bagved, om hun kan hjælpe, og så sender jeg pengene til hende med det samme via mobilepay, viser kvitteringen og skynder mig hjem, siger Kathrine Schmidt Jensen til TV 2 Lorry. 

Men på vej hjem med ungerne placeret i christianiacyklen går det op for Kathrine Schmidt Jensen, at pengene er sendt til en forkert dame. 

- Jeg får en besked fra en anden person, der er så sød at skrive, at jeg har sendt pengene forkert. Hun er sød at overføre pengene tilbage. Men det betyder jo, at den rigtige dame ikke fik pengene. 

Kathrine Schmidt Jensen vender derfor om. Hun cykler tilbage til Frederiksberg Centret og henvender sig til kassen, hvor hun betalte. 

- Jeg lægger mit navn og nummer, hvis nu damen skulle komme tilbage, siger hun. 

Men det gav ikke held. Senere på aftenen laver Kathrine Schmidt Jensen derfor et opslag på Facebook, hvor hun efterlyser den søde dame:

"Nu vil jeg meget gerne finde den rigtige dame, så hun kan få sine 315 kr tilbage, og jeg kan komme ud af mit nu blomstrende svindler-ry. Del gerne!"

- Jeg vil meget gerne finde hende. Det var så pænt af hende. Jeg stod der helt presset, og hun var så sød at hjælpe. Jeg har ikke lyst til at snyde nogen jo, siger Kathrine Schmidt Jensen, der opfordrer folk til at dele hendes efterlysning. 

Episoden skete i Føtex i Frederiksberg Centret tirsdag omkring 16.15. Damen havde lyst hår og var ifølge Kathrine Schmidt Jensen i fyrrerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik