Her kommer Zoos nye elefantunge ud i virkeligheden

Den nyfødte elefantunge i Københavns Zoo kom i dag ud i anlægget for første gang.

For første gang kom den nyfødte elefantunge i Københavns Zoo i dag ud i virkeligheden.

Den nye elefantunge, der blev født onsdag, blev først på eftermiddagen lukket ud i anlægget, hvor den gik rundt med de andre elefanter og nød solskinnet – ligesom de mange gæster i haven.

De andre elefanter skal lige vænne sig til den nye beboer i anlægget – men ifølge dyrepasser Rasmus Bak Pedersen fra Københavns Zoo går det nu ganske godt med den lille ny, der ikke er helt så lille endda.

Han skal lige rettes ud

Allerede ved fødslen vejede den nye elefantunge nemlig over 100 kg.

- Han er stadig lidt vakkelvorn. Det er klart. Han har ligget sammenkrøllet i mors mave i næsten to år. Han skal lige rettes ud. Det er meget normalt, siger han.

Det er anden gang hunelefanten Kungrao er blevet mor. Men Kungraos første unge, Khao Sok, måtte desværre aflives efter den fik en alvorlig infektion.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik