Gymnasielever tester medstuderende for corona-antistoffer

Gymnasium på Frederiksberg har fået dets eget coronatestcenter.

Eleverne fra bioteklinjen på HC Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg havde tirsdag byttet den almindelige undervisning ud med i stedet at oprette deres helt eget coronatestcenter.

Det var dog ikke nuværende smitte med coronavirus, som eleverne testede deres medstuderende for - men derimod om de tidligere har haft virussen og dermed har dannet antistoffer i blodet mod covid-19.

En dråbe blod. Mere skal der ikke til for at blive testet.
En dråbe blod. Mere skal der ikke til for at blive testet.
Foto: TV 2 Kosmopol

En af dem, der fik lov at teste sine skolekammerater, er 19-årige Mathilde Kvottrup Andersen fra 3.g.

- Det er fedt, at det ikke bare er klasseundervisning, hvor man sidder og lytter til en lærer, der snakker. Jeg lærer bedre af at komme ud og lave noget, siger hun til TV 2 Lorry.

19-årige Mathilde Kvottrup Andersen fra 3.g. er meget begejstret for den anderledes undervisning. 
19-årige Mathilde Kvottrup Andersen fra 3.g. er meget begejstret for den anderledes undervisning. 
Foto: TV 2 Kosmopol

Også lærerne fik lov at få taget en antistoftest, som var blevet bevilget af Danske Regioner i samarbejde med Foreningen af Danske Biologer.

Rektor glæder sig

Resultaterne skal derfor også bruges i den samlede epidemiovervågning, og derfor glæder skolens rektor sig ekstra meget over det midlertidige testcenter

- For eleverne betyder det, at det bliver meget mere håndgribeligt. Det er en anden måde at bruge den faglighed på, som de har tillært sig i bøger, og de forstår måske også det her med antistoffer og virus, som de hører om i nyhederne, på en bedre måde, siger rektor Mads Glendorf til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik