Frederiksbergs yngste skraldemand? 4-årige Catalea samler skrald på gaden

4-årige Catalea Marie Lynge mente, der lå for meget skrald og flød på Frederiksberg. Hun ønskede sig derfor et skraldestativ, så hun kunne gøre gaden pæn igen.

Det var turene til og fra børnehave på Falkoner Allé, der fik 4-årige Catalea Marie Lynge til at undre sig.

Rundt på fortov og cykelstier flød det nemlig med plastikemballage fra McDonald's, brugte mundbind og andre efterladenskaber.

quote De synes, det er flot, at en, der er så ung, viser et initiativ for at gøre en forskel.

Sebastian Angelo Lynge

- Det lugtede helt sindssygt af mad dernede med alt det skrald, der var, siger Catalea Marie Lynge.

Derfor besluttede den unge dame sig altså for at tage sagen i egen hånd.

Det resulterede i, at hun ønskede sig et skraldestativ med dertilhørende grabbere i gave, så hun kunne samle skraldet sammen.

Et skraldestativ, hendes farfar straks tog til det nærmeste byggemarked for at købe, og som hendes far nu trækker rundt efter en - efter alt at dømme - meget begejstret pige, der ofte skal stoppes for ikke at løbe over vejen eller ud på cykelstien i sin iver.

Catalea Marie Lynge går sammen med sin far Frederiksbergs gader tynde for at samle skrald op fra gaderne.
Catalea Marie Lynge går sammen med sin far Frederiksbergs gader tynde for at samle skrald op fra gaderne.

- Hun er glad hver gang, vi gør det, siger hendes far, Sebastian Angelo Lynge.

- Hun høster næsten udelukkende positive kommentarer fra folk, vi går forbi på gaden. De synes, det er flot, at en, der er så ung, viser et initiativ for at gøre en forskel.

Fra Catalea Marie Lynge er budskabet da også klart:

- Husk, at I ikke skal smide skrald på gaden, med mindre der er en skraldespand ved siden af dig.

Du kan tage med Catalea på skraldeindsamling i videoen øverst i artiklen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik