Kommune indfører gratis parkering: Nu er det søndag hver dag!

Fra i dag og frem til foreløbigt den 13. april vil bilister ikke skulle betale for at parkere i Frederiksberg kommune. Beboerlicenser skal dog stadig betales.

I de kommende uger gælder søndagens p-regler hver dag på Frederiksberg. Det betyder, at bilister fra 25. marts til foreløbigt 13. april ikke skal betale for at parkere på Frederiksberg.

I forbindelse med et møde i den politiske krisegruppe på Frederiksberg er det blevet besluttet at lempe p-reglerne under coronakrisen.

quote Budskabet er altså. Tag bilen, så du udsætter dig selv og andre for mindst mulig smittefare.

Jan E. Jørgensen, Frederiksberg Kommunes By- og Miljøudvalg (V)

- Fra nu af er det søndag hele ugen på Frederiksberg. De regler, der er for parkering om søndagen, altså at det er gratis, gælder nu alle dage, siger formand for Frederiksberg Kommunes By- og Miljøudvalg, Jan E. Jørgensen (V) til TV 2 Lorry.

Beslutningen kommer først og fremmest for at sikre, at de mange der gør en særlig indsats under coronakrisen, ikke skal spekulere på prisen for at tage bilen på arbejdet. 

- De mennesker, der skal på vigtigt arbejde i Frederiksberg Kommune behøver ikke at spekulere og overveje om de skal tage bilen eller kollektiv transport. Det er jo bedst, at man tager bilen og holder sig væk fra den kollektive transport. Så budskabet er altså. Tag bilen, så du udsætter dig selv og andre for mindst mulig smittefare, siger Jan E. Jørgensen.

Nye arbejdsopgaver for P-vagter

Byens cityassistenter, som p-vagterne hedder på Frederiksberg, er fortsat på gaden, dog med mindre bemanding, som et led i kommunens kriseberedskab. De holder øje med byen og er særligt opmærksomme på, at ingen biler spærrer for brandveje eller på anden måde holder, så de er til gene for færdselssikkerheden.

- Der er så lidt trafik for tiden, at det ikke giver mening at kræve betaling for parkering. Samtidig kan vi bruge cityassistenterne til at hjælpe borgerne med at holde afstand i vores parker og pladser, så det er en helt naturlig konklusion at sløjfe betalingen, siger Jan E. Jørgensen.

Beslutningen gælder foreløbig til 13. april, og den berører ikke beboerlicensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik