Frederiksberg: Du kan kun få passet dit barn i kontortiden

Kun en institution har åbent til sent i hverdagene og i weekender på Frederiksberg. Nu vil kommunalbestyrelsen slanke åbningstiderne.

For sygeplejersker, læger eller politibetjente, der ikke altid arbejder fra otte til fire, kan en børnehaves åbningstider være et større puslespil i hverdagen.

Frederiksberg Kommune har derfor indtil nu haft et enkelt dagtilbud, Børnehuset Nyelandsgården, der har udvidede åbningstider for at imødekomme forældre med skæve arbejdstider.

quote - Det er klart, at det er uheldigt i morgentimerne, især når man har små børn, men når der er så få

Karsten Lauritsen, Rad. V., formand for Børneudvalget i Frederiksberg Kommune

Nu vil et flertal af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg nedlægge tilbuddet fra den 1. maj 2017, da der ikke er nok, der benytter sig af det. 

- Tilbuddet bruges utrolig lidt, kan vi se. Så vi vil hellere sprede pengene fornuftigt, så det ikke kun er nogle få, der får gavn af det, siger formand for Børneudvalget i Frederiksberg Kommune, Karsten Lauritsen, Rad. V. 

De nye åbningstider

Der er sammenlagt 72 pladser til børn, der kan passes i ydertimerne, men ikke alle pladserne bruges af forældre med et såkaldt "dokumenteret krav", da det ellers ikke ville være muligt at fylde pladserne op. 

 

Kommunen giver privat pasning

For at hjælpe de forældre, der har brug for pasning i ydertimerne, tilbyder kommunen som kompensation at betale for den eventuelle private pasning, som nogle forældre har brug for for at få hverdagen til at hænge sammen. 

- Det er klart, at det er uheldigt i morgentimerne, især når man har små børn, men når der er så få, der bruger tilbuddet, må vi prioritere, siger Karsten Lauritsen. 

Kommunen sparer lidt mere end én million på at nedlægge de lange åbningstider.  

- Det er klart, at en million ikke vælter budgettet, når vi har et årligt budget på 3,5 milliarder, men hvert år skal vi altså effektivisere for 40 til 60 millioner kroner, så hvis man hver gang siger, at en besparelse er for lille, så når vi aldrig derop, siger han.  

Ventelister lukkede

Hvis beslutningen vedtages, træder den i kraft fra den 1. maj 2017, og forældrene har ikke mange muligheder for at finde institutioner i de omkringlliggende kommuner, der passer til deres behov.

quote - Jeg giver dem et løfte om at tage kontakt til København. Vi vil gøre alt for, at det her går så smidigt som muligt. 

Karsten Lauritsen, Rad. V., formand for Børneudvalget i Frederiksberg Kommune.

I Københavns Kommune har man nemlig lukket sine ventelister for personer fra andre kommuner indtil 25. oktober.

De samme gælder næsten samtlige kommuner omkring Frederiksberg. Den nærmeste er Hvidovre, hvor nogle ventelister er lukkede, mens Glostrup, Albertslund og Ballerup har deres ventelister åbne. 

Karsten Lauritsen lover til gengæld, at hans forvaltning vil forsøge at skabe et samarbejde med Københavns Kommune, så de personer, der bliver ramt, i stedet kan få deres børn i nabokommunens institutioner med udvidede åbningstider. 

- Jeg giver dem et løfte om at tage kontakt til København. Vi vil gøre alt for, at det her går så smidigt som muligt. 

Så få brugte tilbuddene:

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Opholdsforbud

Risiko for angreb i bandekonflikt forlænger opholdsforbud

20190813-134904-l-1920x1277we.jpg

play17 Godhavns-børn får 300.000 kroner hver for misrøgt

nedim_yasar.jpg

Livstidsdømt mand frifundet for drab på radiovært

sabb

Skruppelløse folk hugger donationer til udsatte - resterne bliver smidt på fortovet

Frederiksberg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere