Forsinket svømmehal bliver først færdig i 2022

Renoveringen af Frederiksberg Svømmehal bliver først færdig i foråret 2022 - næsten et år senere end planlagt. Det er endnu ikke klart, hvordan det påvirker budgettet.

Da renoveringen af Frederiksberg Svømmehal blev sat i gang i maj 2020, var det planen, det skulle koste 70 millioner kroner og været afsluttet i maj 2021. 

Siden blev genåbningen udskudt til juli 2021, ligesom det også stod klar, at udgifterne til renoveringen ville stige med 30 millioner kroner, så det samlede budget på 100 millioner kroner ville svare til prisen, mange andre kommuner bruger på at bygge helt nye svømmehaller. 

I marts måned i år måtte både Frederiksberg Kommune og entreprenøren dog kaste håndklædet i bassinet: Tidsplanen var skredet så meget, at man ikke turde melde noget ud om en dato for en genåbning. 

Men det tør Frederiksberg Kommune nu. 

Ifølge en ny plan vil Frederiksberg Svømmehal stå klar i foråret 2022 - næsten et år senere end planlagt. 

Rimelig skudsikker plan

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune, Nikolaj Bøgh (C), ønsker ikke at gå i detaljer om årsagerne til den voldsomme overskridelse af tidsplanen, men han mener, den nok skal blive overholdt denne gang. 

- Vi mener, det er en rimelig skudsikker tidsplan. Jeg kan ikke gå i detaljer med baggrunden for forsinkelsen af renoveringen, men der har vist sig nogle besværligheder undervejs, der ofte ses med gamle svømmehaller. Det er den mest gennemgribende renovering siden 1934, så det er måske naturligt nok, der dukker uforudsete problemer op, siger Nikolaj Bøgh til TV 2 Lorry. 

Men hvor planen for en genåbning altså er 'rimelig skudsikker', så er overblikket over den samlede pris ikke det samme. 

- Vi har ikke et overblik over, hvordan det vil påvirke budgettet. Så det kan jeg endnu ikke give et klart svar på, siger Nikolaj Bøgh.




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik