Forbud mod bederum kan blive stoppet af klage

En klage til Ligestillingsrådet kan stoppe et forbud mod bøn på skoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner, som Dansk Folkeparti har foreslået.

På H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg har der siden 2015 været indført forbud mod alle religiøse ritualer i skoletiden. Ifølge direktør Lone Hansen skyldes det et gruppepres blandt eleverne, som dengang gjorde, at man indførte forbuddet.

- Vi har haft nogle situationer, hvor der var nogen, der følte sig pressede. Men siden vi modtog en klage, har forbuddet været kraftigt debatteret, siger hun til TV 2.

Klagen over forbuddet på H.C. Ørsted Gymnasiet er igang med at blive behandlet i Ligestillingsrådet, som forventes afgjort i løbet af foråret. 

quote Religion er en privat sag, som ikke bør være en del af skoledagen.

Lone Hansen, Gymnasiedirektør, H.C. Ørsted Gymnasiet

På landsplan har Dansk Folkeparti foreslået et forbud mod bederum på alle på alle offentlige uddannelsesinsitutioner, og Socialdemokratiet har også tilkendegivet, at de heller ikke ønsker et bederum - men hvis klagensagen fra H.C. Ørsted Gymnasiet ender ud med, at forbuddet er i strid med ligestillingen, kan det få betydning fremover.

På Frederiksberg vil gymnasiedirektøren ikke nævne konkrete eksempler på, hvad man har indført forbud i mod, men peger på, at der var grupper af piger, der praktiserede bøn på afdelinger på skolen.

- Religion er en privat sag, som ikke bør være en del af skoledagen. Vi er optaget af, at når man går på en uddannelsesinstitution, er det en dannelsesrejse. Det skal foregå på et demokratisk og religionsfrit grundlag, siger Lone Hansen til TV 2.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik