Forældregruppe samler ind til dræbt femårigs mor: Nu er de oppe på 400.000

En forældregruppe fra den børnehave, hvor den afdøde femårige pige gik, har på under to døgn indsamlet over 400.000 kroner til de efterladte.

Clock01. nov 2020, kl. 08:20
Artiklen er opdateret med seneste aktuelle tal for indsamlingsbeløbet.

Da en 21-årig påvirket flugtbilist onsdag middag torpederede en mor og hendes femårige datter, som gik på fortovet, gik en familie i stykker.

Den bare femårige pige mistede livet, og hendes mor mistede  sin datter.

Historien om tragedien og den brutale kendsgerning, at den 21-årige bilist efterfølgende flygtede fra stedet, spredte sig som en steppebrand i medier landet over og nåede også den politiske top, hvor både justitsminister Nick Hækkerup (S) og statsminister Mette Frederiksen (S) sendte kondolencer til de pårørende og samtidig fordømte gerningsmanden.

Indsamling i gang

I forældregruppen i den børnehave, hvor den femårige gik, var og er tragedien også på alles læber, og trangen til at hjælpe og støtte den dræbte piges familie, startede de en indsamling.

quote Det er svært – for vi andre har jo ikke været i sådan en situation før

Trine-Mathilde Linnebjerg

- Det er meget tragisk, det her. Vi har også skulle fortælle det til vores egne børn, og så har vi talt om, hvordan vi bedst muligt kunne hjælpe moderen videre. Det er det, vi ønsker at gøre med denne indsamling, fortæller Trine-Mathilde Linnebjerg, som selv er forælder til et barn i samme børnehave og har været med til at starte indsamlingen.

Hun forklarer, at det er svært at vide, hvordan man hjælper og støtter bedst i en sådan situation – og at indsamlingen derfor er et forsøg på at ramme bedst muligt.

- Vi lader det være op til familien selv at beslutte, hvordan pengene skal bruges. Det kan være til ekstra krisehjælp eller noget helt andet. Det er svært – for vi andre har jo ikke været i sådan en situation før, siger Trine-Mathilde Linnebjerg til TV 2 Lorry.

Over en kvart million på rekordtid

Den tanke lader mange til at dele – for under to døgn efter efter indsamlingen er startet, er der allerede indsamlet over 400.000 kroner til de efterladte.

quote Vi startede det som forældregruppe, og nu er der opbakning fra det hele det danske land – hvor er det altså rørende.

Trine-Mathilde Linnebjerg

- Det er gået over al forventning. Det er vildt, at der er så mange, som har lyst til at støtte familien. Det viser, at der er flere end os, der er meget berørte af det, siger Trine-Mathilde Linnebjerg, som på vegne af forældregruppen ønsker at rette en særlig tak til de mange tusinde, som har støttet.

- Vi vil gerne sige tak generelt til dem, der har støttet det her lille projekt, som blev kæmpestort. Og det uanset om man har doneret en tyver eller tusinde kroner – alt tæller. Det er lige så meget det at sende en tanke til hende, siger hun.

- Vi startede det som forældregruppe, og nu er der opbakning fra det hele det danske land – hvor er det altså rørende.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik