Forældre på Frederiksberg på barrikaderne for specialeskolebørn

Mor til to børn med autisme var en af de mange fremmødte forældre. Hun frygter, at hendes børn får et ringere skoletilbud, og det vil gå ud over deres livskvalitet.

Børn, forældre og personale fra specialskolen ved Nordens Plads var mandag aften mødt op i protest foran Frederiksberg Rådhus.

De protesterede over, at Frederiksberg Kommune vil oprette 97 såkaldte inklusionspladser i folkeskolerne.

Forældrene er bekymrede for, om der fysisk er plads til børnene i de almindelige skoler - og om der er viden nok om børn med særlige behov.

Folk på Frederiksberg
Folk på Frederiksberg
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry

Bianca Vitting har to børn med autisme der går på skolen ved Nordens Plads.

- Jeg er bange for, at deres skole bliver et ringere og andre børn med særlige behov vil få svært ved at få en plads på specialskolen og derved få en dårlige livskvalitet og et dårlige skoletilbud, siger hun til TV 2 Lorry.

Bianca Vitting har to børn med autisme der går på skolen ved Nordens Plads
Bianca Vitting har to børn med autisme der går på skolen ved Nordens Plads
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry

Specialskolelærere er bekymrede 

Demonstrationen foregik før aftenens møde i kommunalbestyrelsen, og også specialskolens lærere er bekymrede for, at flere af de sårbare børn skal gå i folkeskolerne

- Vi har nogle særlige følsomme børn, og vores børn kræver nogle rammer, som er kendte og overskuelige. De har brug for kendte voksne og kontinuitet. Det mangler i diskussionen, siger Ib Hummelgaard, der er lærer på skolen ved Nordens Plads, til TV 2 Lorry.

Ib Hummelgaard er en af specialskolens lærere. Også han er bekymret for børnene.
Ib Hummelgaard er en af specialskolens lærere. Også han er bekymret for børnene.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry

De demonstrerende mener også, at udspillet ligner en spareøvelse - og de håber, at inklusionsmodellen vil blive ændret.

- Jeg håber, at den model, der er på bordet, bliver fjernet, og besparelserne bliver rullet tilbage, så vi kan gå i en ny dialog og finde nogle løsninger for børn med særlige behov på Frederiksberg, siger Bianca Vitting. 

De demonstrerende mener, at udspillet ligner en spareøvelse.
De demonstrerende mener, at udspillet ligner en spareøvelse.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry