Så skete det: Elefantunge født i København Zoo

Den 22-årige hunelefant Surin fra Københavns Zoologiske Have har torsdag aften født en velskabt unge.

Torsdag aften klokken lidt over 21 skete det.

Her kulminerede 22 måneders ventetid hos den 22-årige hunelefant Surin i Københavns Zoologiske Have, da hun fødte en elefantunge.  

- Den er sund og rask og alt er gået godt. Den kan allerede nu stå op sine ben, men kan ikke sige noget om køn endnu, fortæller Jacob Hoeck, pressechef hos København Zoo, torsdag aften til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter under billederne.

Velkommen til verden lille ven.
Velkommen til verden lille ven.
Foto: København Zoo
Dyrlæge Mads Frost Bertelsens første vurdering: ”Det er en stærk og fin elefantunge!”
Dyrlæge Mads Frost Bertelsens første vurdering: ”Det er en stærk og fin elefantunge!”
Foto: København Zoo
En nyfødt elefant vejer omkring 100 kilo ved fødslen.
En nyfødt elefant vejer omkring 100 kilo ved fødslen.
Foto: København Zoo
Ungen skal hurtigt i gang med at die. Både moren og de andre hunelefanter hjælper med at guide ungen, så han finder vej til patterme
Ungen skal hurtigt i gang med at die. Både moren og de andre hunelefanter hjælper med at guide ungen, så han finder vej til patterme
Foto: København Zoo

Den asiatiske hunelefant Surin havde drægtigi 22 måneder, før hun tildigere på dagen gik i fødsel.

Det er faktisk tredje gang, Surin er drægtig, men tidligere har den 22-årige hunelefant været knap så heldig.

- Hun var drægtig for nogle år siden, men kalven blev født og døde efter få minutter med en stor hjertefejl. Senest fødte hun for et par år siden, hvor det viste sig, at kalven var dødfødt – så det har været en bumlet vej, kan man sige, lød det tidligere i dag fra Mads Bertelsen, som er dyrlæge for elefanterne i Zoo.

Efter fødslen her til aften vurderer Mads Frost Bertelsen, at det er en velskabt unge.

- Det er en stærk og fin elefantunge, siger han.

Allerede 20 minutter efter fødslen var ungen på benene, og den går nu rundt i flokken blandt de andre hunner og de to store hanunger, der hver især er tre år gamle.

Ungen skal også meget gerne tisse, da det er tegn på, at den får væske nok, og den skal finde et normalt mønster mellem at hvile og die
Ungen skal også meget gerne tisse, da det er tegn på, at den får væske nok, og den skal finde et normalt mønster mellem at hvile og die
Foto: København Zoo

Alligevel var der ingen grund til at tro, at det ikke ville gå denne gang, lød det fra dyrlægen inden fødslen.

- På den gode måde er det sådan, at hvis det nu havde været det samme problem to gange, så kunne vi sige 'åh nej, det kan ske igen.' Det kan vi ikke nu - men vi holder vejret lidt mere, end vi plejer at gøre, sagde dyrlæge Mads Bertelsen tidligere i dag.

"Voldsom" fødsel

En nyfødt elefantkalv vejer mellem 90 og 100 kilo, og det kan være voldsomt at se den ”lille” kalv falde mellem en og to meter ned, når den bliver født.

Samtidig er ungen indhyllet i fosterhinder, der som det første skal væk, hvis den skal kunne få luft for at overleve.

- Andre dyr ville slikke på dem - eller tage dem af med hænderne, hvis det var aber – men elefanten griber med snablen og hiver i dem og sparker til dem. Og det kan godt virke voldsomt, men det er helt normalt og i bedste mening – og det plejer at gå helt fint, siger Mads Bertelsen.

Elefant-facts

  • Surin (drægtig og føder i nær fremtid), hunelefant, født 1998 i Thailand og kom til København ZOO i november 2001 som en donation til det danske folk fra det thailandske folk
     
  • Kungrao, hunelefant, født 1998 i Thailand og kom til København ZOO i november 2001 som en donation til det danske folk fra det thailandske folk. Mor til Plaisak.
     
  • Plaisak, hanelefant, født i ZOO maj 2017
     
  • Kumari, hunelefant mor til Bully, født i 2007 og ankommet til ZOO fra Köln 2019
     
  • ​Bully,​​​​ hanelefant, født i 2017 og ankommet til ZOO fra Köln 2019
     
  • Naing Thien, hanelefant, født 1980 og ankommet til ZOO september 2020. Hanelefanten er på midlertidigt ophold, mens hans kommende anlæg i Polen bygges færdigt. Han forventes at flytte til Polen om ca. otte måneder, hvorefter der bliver plads til en ny avlshan i ZOO

Kilde: København Zoo

Beredskab holder øje døgnet rundt

Dyrepasserne følger elefantungen nøje de første døgn, og her er en række af de vigtige milepæle, de kigger efter:

Ungen skal op at stå, og den skal hurtigt i gang med at die. Både moren og de andre hunelefanter hjælper med at guide ungen, så den finder vej til patterne.

Ungen skal også meget gerne tisse, da det er tegn på, at den får væske nok, og den skal finde et normalt mønster mellem at hvile og die

Op til fødslen havde dyrepasserne indgået i et sirligt døgnvagt-skema, hvor de via kameraer kunne overvåge og følge med i, om fødslen var nært forestående, mens de selv sad derhjemme. 

 

Da fødslen skete, tog dyrepasseren, der havde vagten, kontakt til dyrlægen, og sammen tog de ind til elefantstalden for at se nærmere på begivenheden.

- Vi ser efter, om hun opfører sig anderledes, end hun plejer. Rejser hun sig og lægger sig eller hvordan. Det er ganske muligt, at vi pludselig kigger på overvågningen, og så er den der, fortalte dyrlæge Mads Bertelsen tidligere på dagen. 

Og selvom både dyrepassere og dyrlæger ville være til stede, når selve fødslen trådte ind, havde de ingen mulighed for at gribe ind i naturens gang.

- Vi vælger at have en hands-off-approach, fordi de skal klare det selv.

- Det betyder også, at hvis der måtte være noget med ungen, så er det sværere for os at gribe ind. Efterfølgende går der nogle uger, før vi rører ved dem, og det er først, når moderen tillader det, siger Mads Bertelsen.

Elefantflokken tæller i alt fem elefanter - plus en gammel hanelefant, som er på midlertidigt ophold.
Elefantflokken tæller i alt fem elefanter - plus en gammel hanelefant, som er på midlertidigt ophold.
Foto: Jacob Munkholm Hoeck / Zoo

Stor begivenhed

Sidste år blev der på verdensplan født 16 nye elefantunger i zoologiske haver. Derfor er det også en stor begivenhed, når det sker i København – selvom der i årenes løb efterhånden er født mange elefanter på toppen af Valby Bakke.

I alt har den zoologiske have på Frederiksberg været hjem for 15 elefantfødsler gennem tiden, siden den første elefantkalv kom til verden i Zoo allerede i 1907.

En elefantfødsel tager mellem én og 14 dage, og med de første tegn på fødsel er der altså grund til at holde øje i elefantanlægget allerede nu.

Livestreamede fødsel

Men hvordan skal det lade sig gøre, tænker du måske?

Jo – fat mod, for i Københavns Zoo var de så behjælpelige, at de opsatte to webcams, så man kunne følge livet i elefanthuset hos de majestætiske dyr døgnet rundt.

Men som med så meget andet, kan der være blinde vinkler, og derfor var det ikke sikkert, at fødslen blev fanget på et af de to kameraer.

Fødslen kunne dog også ske udenfor eller i stalden, hvor elefanterne blev taget ind om aftenen, og det var derfor slet ikke sikkert, at fødslen ville ske i elefanthuset.

Den 22-årige hunelefant Surin fra Københavns Zoologiske Have er godt på vej i fødsel. indslag bragt i TV 2 Lorrys 19.39-udsendelse torsdag aften.


 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik