Flytteplaner kasseret: Officersskole fredet i forsvarsudspil

Der var lagt op til, at Hærens Officersskole skulle flyttes fra Frederiksberg Slot. Men skolen får lov at blive på Frederiksberg.

Hærens Officersskole har i 150 år haft hjemme på Frederiksberg slot, og det vil uddannelsen foreløbigt blive ved med. Skolen får nemlig lov til at blive på sin nuværende adresse på toppen af Frederiksberg Have. Det fremgår af det forsvarsudspil, som regeringen i dag har fremlagt.

quote Der har været stærke ønsker om, at flytte skolen ud til Svanemølle Kaserne, og det ville slet ikke være det samme. Den her ramme den er helt unik.

Rasmus Jarlov, forsvarsordfører og formand for Forsvarsudvalget, Konservative

Tidligere i september blev der ellers lagt op til, at Officersskolen skulle lægges sammen med Søværnets Officerskoe og flyttes til en placering på Svanemølle Kaserne på Østerbro.

Men det Konservative Folkeparti har nedlagt veto mod flytningen, hvilket har sikret, at Officersskolens placering er fredet i det nye forsvarsudspil.

- Der har været stærke ønsker om, at flytte skolen ud til Svanemølle Kaserne, og det ville slet ikke være det samme. Den her ramme den er helt unik. Det er så flot et sted og det giver virkelig noget korpsånd og noget identitet til hærens officerer, siger Rasmus Jarlov, der er de Konservatives forsvarsordfører og formand for Forsvarsudvalget, til TV 2 Lorry.

Kunne spare 10 millioner kroner

I september blev en fortrolig budgetrapport lækket, hvori der stod, at Forsvaret ville kunne spare 10 millioner kroner årligt ved at sammenlægge Hærens- og Søværnets Officersskoler på Svanemølle Kaserne.

quote Det er meget vigtigt, at de har noget kultur med i baggagen, når de skal ud og forsvare fædrelandet. Så derfor er vi lykkelige over, at Officersskolen bliver her, hvor den hører hjemme.

Rasmus Jarlov, forsvarsordfører og formand for Forsvarsudvalget, Konservative

Selvom andre partier, blandt andet Venstre, har udtalt, at det ikke vil være en katastrofe, hvis Hærens Officersskole flytter, så har de Konservative på både Frederiksberg Rådhus og Christiansborg kæmpet en indædt kamp for at beholde Hærens Officerskole i de smukke rammer på Frederiksberg Slot. 

- Det her er en helt unik institution, som i over 150 år har været ramme for officerens uddanelse og deres identitet. Og det er meget vigtigt, at de har noget kultur med i baggagen, når de skal ud og forsvare fædrelandet. Så derfor er vi lykkelige over, at Officersskolen bliver her, hvor den hører hjemme, siger Rasmus Jarlov til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik