Flodhestenyt: Nu ved vi om ungen er en dreng eller pige

Den bare fire dage gamle flodhesteunge fik i dag dyrlægebesøg. Den skulle chippes - og så skulle kønnet ikke mindst bestemmes.

- Vi havde på fornemmelsen, at det var en hun - og det viste sig at være rigtigt. 

Sådan sagde dyrlæge Carsten Grøndahl mandag efter et vellykket besøg hos den fire dage gamle flodhesteunge i Zoologisk Have. 

Den opgave er ikke er så let, som det ser ud til, når man ser, hvor lille ungen er. Det fortæller dyrepasser Brian Stefanski i en pressemeddelelse. 

- Den er måske ikke så stor, men når du har fat i den, føles det som 45 kilo solide muskler, der spræller løs. Og så er den jo glat som en ål!

Ud over at ungen skulle kønsbestemmes, så skulle den også chippes. Det hele foregik ved, at man skilte ungen fra moren et kort øjeblik. Herfra havde dyrepasser og dyrlæge ro til at tjekke ungens køn, inden man skar den sidste rest af navlestrengen væk og gav den et identifikationsnummer i form af en chip i læben.

Bagefter svømmede mor og datter ud i lavtvandsbassinet sammen. De bliver lukket ud på det dybe bassin - hvor publikum også har mulighed for at se dem i løbet af de næste 10 dage. Det præcise tidspunkt afgøres af, hvornår man er helt sikker på, at den lille unge kan klare sig på det dybe vand. 

Senere kan du se video fra dagens dyrlægebesøg på Zoologisk Haves YouTube-kanal her


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik