Fangruppe og børnebog: Katten Max vinder folks hjerter

Katten Max holder til i Frederiksberg Have, hvor den er genstand for en hel del opmærksomhed.

En stor rødhåret hankat har gjort sig ganske populær.

quote Nogen kalder ham kongen eller borgmesteren af Frederiksberg Have.

Bo Bernhardt, stifter af "Vi der holder af katten Max"

Han er nemlig ikke en almindelig kat af den slags, der strejfer ubemærket omkring.

Katten Max holder fast til i Frederiksberg Have, hvor han gerne lægger krop til kæl og klap og efterhånden er blevet kendt blandt mange af havens gæster.

Bo Bernhardt og Max.
Bo Bernhardt og Max.
Foto: Parviz Shahsavand

Nu er der sågar oprettet en ”fangruppe” for katten på Facebook.

Masser af billeder og videoer 

”Vi der holder af katten Max” hedder gruppen og er en ’udbrydergruppe’ fra ”Vi der holder af Frederiksberg”, hvor opslagene om Max efterhånden begyndte at fylde for meget op.

Billede slået op i gruppen "Vi der holder af katten Max".
Billede slået op i gruppen "Vi der holder af katten Max".
Foto: Parviz Shahsavand

Derfor mente Bo Bernhardt, at katten måtte have en hel gruppe for sig.

På bare to uger har den fået over 200 medlemmer og mange daglige opslag. 

- Så snart jeg har fri, jeg har mulighed for det og vejret er godt, så går jeg over i Frederiksberg Have og poster et billede eller en video, hvis jeg ser Max, siger Bo Bernhardt.

Og han er ikke den eneste, fortæller han:

- Jeg har adskillige venner, som sørger for at tilse Max hver dag, når det er koldt og regner. Blandt andet én fra Nørrebro, som tager med bussen til Frederiksberg hver dag for at se, om han har det godt. Nogen kalder ham kongen eller borgmesteren af Frederiksberg Have.

I december sidste år udkom der sågar en børnebog inspireret af Max. Den er skrevet af Karin Bonnesen og har titlen ”Finurlige Max”.

Usædvanlig og menneskeglad

Max er ingen herreløs kat.

Ifølge Bo Bernhardt er Max kastreret og øremærket. Hans ejer hedder Tove og bor i nærheden, men Max foretrækker at bo i Frederiksberg Have.

Hvorfor tror du, Max er så populær? 

- Jeg tror, det er en kombination af, at det er usædvanligt, at en kat har lyst til at bo i en offentlig have. Plus at ikke alle katte bryder sig om at være nær mennesker, men Max er meget fredelig og god ved mennesker, beskriver Bo Bernhardt, og fortæller han.

Der er også flere, der fodrer ham, men i gruppen opfordres der dog til, at man holder øje med, om han lige har fået mad.

Om foråret, efteråret og vinteren kan man som regel møde Max i området omkring Schweizersøen, mens han om sommeren foretrækker at ligge på højen ved elefanternes indhegning.

Da TV 2 Lorry tog en tur i haven for at finde ham, lå han da ganske rigtigt også ved Schweizersøen og slikkede sol.

TV 2 Lorry møder Max på en solskinsdag i Frederiksberg Have.
TV 2 Lorry møder Max på en solskinsdag i Frederiksberg Have.
Foto: TV 2 Kosmopol

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik