Ekvilibristiske elefanter i gigantisk græskargilde

Traditionen tro kunne elefanterne i Københavns Zoo boltre sig i Tivolis kæmpegræskar efter halloween.

For små fem dage siden var det halloween, men først nu når fejringen til Zoo – på sin helt egen måde vel at mærke.

I dag fik de asiatiske elefanter traditionen tro nemlig det, de fleste vil betegne som halvkedelige efterladenskaber fra halloween i Tivoli, da en varevogn kom forbi med monstrøse kæmpegræskar, som elefanterne kunne more sig med og mæske sig i.

Elefantugerne i Zoo var tydeligvis begejstrede over at få lov til at lege med græskar torsdag.
Elefantugerne i Zoo var tydeligvis begejstrede over at få lov til at lege med græskar torsdag.
Foto: Københavns Zoologiske Have

Tilbagevendende tradition

Det er sjette år i træk, at der stod kæmpegræskar fra Tivoli på menuen for elefanterne, og derfor er det efterhånden også velkendt, når de store orange ”bolde” pludselig står i anlægget.

Det gjaldt hvert fald for de voksne elefanthunnerne Surin, Kungrao og Maha Kumari, som roligt og i adstadigt tempo spiste de store græskar.

Anderledes var det for de to han-unger Plaisak og Jun Bul Kne, der var mere optaget af at smadre de store græskar for fornøjelsens skyld.

For den mindste på elefantholdet, den bare én måned gamle hununge Mun, var de store græskar måske en lidt for stor mundfuld.

Hun holdt sig hvert fald tæt på mor Surin under græskargildet – og så er hun for resten slet ikke gammel nok til at spise fast føde endnu.

Se elefanternes hyggelige græskar-møde over artiklen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik