Efter skuddrama i bagelshop - politiet afviser ikke banderelation

En mand blev søndag ramt af flere skud på Falkoner Allé.

En 47-årig mand blev søndag eftermiddag ramt af flere skud på Falkoner Allé på Frederiksberg. Manden blev efterfølgende kørt på hospitalet i kritisk tilstand. 

Mandag oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry, at mandens tilstand fortsat er kritisk, men at han er uden for livsfare.

Ellers er det småt med oplysninger om skyderiet, der stadig efterforskes. Det fortæller Knud Hvass, der er vicepolitiinspektør i Københavns Politi.

- Vi efterforsker fortsat bredt, blandt andet om sagen har tilknytning til bandemiljøet, men det er for tidligt at drage nogen konklusioner, siger han til TV 2 Lorry.

Efterlyser fortsat vidner

Københavns Politi efterlyser i forbindelse med efterforskningen stadig vidner, der kan have oplysninger om sagen.

- Vi har talt med en del vidner, og vi hører fortsat gerne fra borgere, der kan have viden om sagen, lyder det fra vicepolitiinspektøren.

I den forbindelse vil Københavns Politi mandag være til stede med nærpoliti, patruljer og den mobile politistation ved Frederiksberg Centret og på Falkoner Allé, hvor borgere, der føler sig utrygge eller har viden om sagen, kan komme forbi.

Her er et overblik over skyderierne: