Efter andels-konkurs: Sådan virker et renteswap

Andelsforeningen Hostrup Have er begæret konkurs af Nykredit. Renteswaps for millioner spiller en rolle.

Foto: Jan Jørgensen / Scanpix

Andelsboligforeningen Hostrup Have er blevet begæret konkurs af sin bank, Nykredit.

En stor del af forklaringen ligger i tab på såkaldte renteswaps, et finansielt instrument, der har bragt mange andelsforeninger på fallittens rand.

Her et overblik over, hvad et renteswap er.

* Renteswap er en aftale, som en andelsboligforening indgår med en kreditforening eller bank, om at bytte rentevilkår.

* Typisk er det et lån med variabel rente, som foreningen ombytter med en fast rente i for eksempel 30 år.

* Det sker typisk for at sikre foreningen mod rentestigning. 

Læs også 679 boliger: Danmarks største andelsforening begæret konkurs

* Hvis renten efterfølgende falder, er det en dårlig forretning for andelsboligforeningen. Hvis den derimod stiger, er det en god forretning.

* Den overrente, som foreningen betaler af gældens hovedstol, hvis renten falder, er udtryk for renteswappens negative markedsværdi. Modsat har renteswappen en positiv markedsværdi, hvis renten stiger.

* Det medfører, at gælden på papiret er højere, når renten er lav, og mindre, når renten er høj. 

Læs også Rosenkrantz-Theil er søvnløs: De har opført sig så uartigt

* Renteswappens svingende markedsværdi betyder reelt ikke noget, så længe foreningen ikke skal indfri lånet.

* Men foreningens egenkapital og dermed andelskronen svinger i takt med renten. Andelskronen vil således være høj, når renten er høj, og lav, når renten er lav, hvilket har betydning ved salg af boliger i foreningen.

Kilde: Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF).

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik