Dirch Passers millionpalæ til salg

I det mondæne Ryvangs-kvarter i København er den folkekære skuespillers gamle millionpalæ nu sat til salg.

Er du træt af din nuværende bolig?

Så har du nu mulighed for at rykke ind i Dirch Passers gamle villa i Ryvangs-kvarteret i København, det skriver Boliga.dk.

Pris?

- I omegnen af 15 millioner kroner.

Dirch Passer og hans hustru Hanne flyttede i midten af 1960'erne fra deres lejlighed på Gråbrødretorv i det indre København til det 382 kvadratmeter stort hus på Rosbæksvej på grænsen mellem Hellerup og Østerbro.

Og nu er der altså mulighed for at få et indblik i, hvordan den stenrige komiker boede.

Ejendommen på 382 boligkvadratmeter blev ifølge Boliga.dk sat til salg via Nybolig i weekenden.

Boligen har desuden en kælder på 182 kvadratmeter og en grund på mere end 1000 kvadratmeter.

Og det er ikke første gang, en af Dirch Passers gamle boliger har været udbudt til salg.

Komikerens tidligere sommerhus blev sat til salg i 2011, dog uden at blive solgt, og for fire år siden blev hans tidligere lejlighed på Kr. Zahrtmanns Plads på Frederiksberg solgt efter 112 dage for 6,5 millioner kroner.

Dirch Passer døde af et hjerteanfald i 1980 på scenen i Glassalen i Tivoli.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik