Det kan koste millioner at ændre køn på trafiklys og vejskilte

Det kan koste op til fire millioner at udskifte vejnavne og piktogrammer, så lige mange kvinder som mand er repræsenteret i Frederiksbergs byrum.

Der er 571 navngivne lokaliteter på Frederiksberg. 145 af dem er opkaldt efter mænd. 20 er opkaldt efter kvinder. Og når man krydser Frederiksbergs gader, forestiller fodgængersignalerne også mænd.

Mænd er overrepræsenteret i byrummet på Frederiksberg, og det skal være slut, mener den radikale byrådskandidat på Frederiksberg, 79-årige Kirsten Lee, der kræver ligestilling i kommunens gader og stræder.

quote Det er jo en historisk kendsgerning, at det har været mænd, der har gjort sig gældende på måder, som gør, at man får opkaldt en vej efter sig. Jeg tror ikke, det er mange andre end Kirsten Lee, der bliver krænket, hver gang hun cykler ned ad HC Ørstedsvej.

Jan E. Jørgensen (V), formand for By- og Miljøudvalget, Frederiksberg Kommune

Men hvad koster det at sørge for, at kvinder er lige så stærkt repræsenteret i byrummet på Frederiksberg, som mænd er?

TV 2 Lorry fået indsigt i et prisoverslag for Kirsten Lees ligestillingsforslag, der viser, at man godt kan sætte pris på ligestilling, og at prisen ikke bare er et greb i lommen.

Det vil det koste at skabe ligestilling i Frederiksbergs byrum

Rundt regnet vil det koste mellem to og fire millioner at skabe ligestilling i antallet af navneskilte, der er opkaldt efter henholdsvis kvinder og mænd.

Og udskifter man piktogrammerne i halvdelen af Frederiksbergs fodgængersignaler til nogle, der tydeligt forestiller kvinder, vil det koste 175.000 kroner, mens beløbet fordobles, hvis man gør samtlige piktogrammer på Frederiksberg kønsneutrale.

175.000 eller fire millioner. Prisen er faktisk slet ikke så vigtig - omend det blot gør formand for By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune, Jan E. Jørgensen (V), mere sikker i sin modstand mod forslaget.

Jan E. Jørgensen ser i stedet på sagen helt principielt og fastholder et stort nej tak til udskiftning af piktogrammer og vejskilte i ligestillingens navn.

Der er stor overvægt at vejnavne opkaldt efter mænd i forhold til kvinder. Et eksempel er Paludan Müllers Vej på Frederiksberg, opkaldt efter digteren Frederik Paludan-Müller.
Der er stor overvægt at vejnavne opkaldt efter mænd i forhold til kvinder. Et eksempel er Paludan Müllers Vej på Frederiksberg, opkaldt efter digteren Frederik Paludan-Müller.
Foto: Mogens Ladegaard/NF/Ritzau Scanpix

- Det er jo en historisk kendsgerning, at det har været mænd, der har gjort sig gældende på måder, som gør, at man får opkaldt en vej efter sig. Jeg tror ikke, det er mange andre end Kirsten Lee, der bliver krænket, hver gang hun cykler ned ad H.C. Ørstedsvej. En debat som denne er med til at latterliggøre hele ligestillingsdebatten.

Har du ikke bare den holdning, fordi du er en mand?

- Godt spørgsmål. Det kan da godt være, at jeg som mand ikke forstår, hvorfor mit køn skal være afskåret fra at kunne få opkaldt veje efter os, fordi der historisk har været en forskel, som har gjort, at kvinder havde sværere ved at komme til tops. Det kan jeg ikke afvise, men det svarer til, at en kvinde heller ikke må sige de ting, fordi hun er kvinde.

Kirsten Lees forslag kom efter, at det konservative byrådsmedlem på Frederiksberg, Nikolaj Bøgh, i et debatindlæg i Ugeavisen argumenterede for, at man burde hylde alle konservative borgmestre de seneste 100 år med deres egen vej.

quote Herregud. Hvem kan huske alle de tudsegamle mandlige borgmestre? Hvor Herre bevares. Hvem er Sankt Thomas? Udover en kirke.

Kirsten Lee, radikal byrådskandidat, Frederiksberg

Ikke overraskende ser Kirsten Lee anerledes på sagen end Jan E. Jørgensen.

175.000 kroner betegnes af den radikale byrådskandidat som 'småpenge,' mens hun dog anerkender, at prisen på flere millioner for at rette navnene på lokaliteter i kommunen trods alt er en sjat, men:

- Vi må jo starte et sted. Nye navne må man insistere på er kvindenavne, så man i takt med, at vejskilte alligevel skal udskiftes, sætter kvindenavne op. For mig er det et spørgsmål om, at man kommer i gang, siger hun.

Flest mænd har historisk set sat aftryk på vores samfund. Afspejler vejnavnene ikke bare historien?

- Herregud. Hvem kan huske alle de tudsegamle, mandlige borgmestre? Hvor herre bevares. Hvem er Sankt Thomas? Udover en kirke. Spørg en almindelig Frederiksberg-borger. De aner ikke, hvem de mænd er, siger Kirsten Lee og foreslår, at skuespillerinde Asta Nielsen og forfatterinde Mathilde Fibiger skal lægge navne til veje på Frederiksberg i stedet.

Er du med dette forslag ikke med til at fjerne fokus fra den reelle ligestillingsdebat, som Jan E. Jørgensen siger?

- Jeg synes faktisk, at det her har meget at gøre med ligestillingdebatten. Det er et nemt argument, som folk altid bruger - selv når det handler om de store ting som ligeløn og ligestilling i arbejdslivet. Det, synes jeg bare, er et mandeargument. Det er vigtigt, at kvinder kan se sig selv i alle dele af samfundet, så hvorfor ikke i byrummet?

Siger du ikke bare det, fordi du er kvinde?

- Det kan da godt være. Det er os kvinder, der har behov for at kæmpe kampen. Mændene har domineret i 1.000 år. Ligestilling er kvinders behov og kvinders ret også i byrummet.

79-årige Kirsten Lee har tidligere siddet både Folketinget og Regionsrådet for Radikale Venstre, men ved næste kommunalvalg er hun er kandidat til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.