Datter til hjerneskadet er utilfreds med kommunes handicap-tiltag: "Det vedrører slet ikke min far"

Lars Christian Schang Nielsen og hans familie har tidligere rettet skarp kritik af den hjælp, som Frederiksberg Kommune har visiteret ham til. De mener ikke, at et nyt tiltag gør situationen bedre for borgere ramt af hjerneskade.

I Frederiksberg Kommune har man besluttet, at man fremover skal sammenligne effekten af kommunens indsats for hjerneskadede med andre kommuner for at se, hvor den kan forbedres.

Samtidig har man ansat en neurosygeplejerske, som er specialiseret i hjernen og skal hjælpe med, at borgerne får den bedst mulige træning.

Det sker på baggrund af TV 2 Lorrys historie fra januar i år om hjerneskadede Lars Christian Schang Nielsen. Det fortalte Sine Heltberg (S), der er medlem af Ældre- og Omsorgsudvalget i Frederiksberg Kommune, i sidste uge til TV 2 Lorry.

Koblingen mellem det nye tiltag og Lars Christian Schang Nielsens sag kan hans datter dog langt fra se.

- Det vedrører slet ikke min far, men nyerhvervede hjerneskader og genoptræning. Det har ikke det mindste at gøre med min far, siger Laura Schang til TV 2 Lorry.

Lars Christian Schang Nielsen blev for 13 år siden ramt af en blodprop i hjernen, og derfor har han i dag en hjerneskade, er lam i højre side og har en taleforstyrrelse.

Han har sammen med sin familie kæmpet en kamp med netop Frederiksberg Kommune om at få et nyt og mere handicapvenligt køkken i den lejlighed, kommunen har tildelt ham - en løsning som Frederiksberg Kommune har sat nej til.

Føler sig udnyttede i politisk valgløfte

Lars Christian Schang Nielsen har svært ved at bruge underskabene i køkkenet i den lejlighed, han har fået henvist af kommunen. Han kan heller ikke komme hen til vinduet, og så er det vanskeligt at gøre rent og vaske op med kun en arm.

Indtil videre har familien klaget til kommunalbestyrelsen over sagsbehandlingen fem gange. Men de har endnu til gode at få et svar, der forholder sig til det, de klager over, mener de.

quote Det vedrører slet ikke min far, men nyerhvervede hjerneskader og genoptræning. Det har det mindste at gøre med min far.

Laura Schang, datter til hjerneskadet borger

Problemet er nemlig ikke, at kommunen ikke vil hjælpe. Problemet er derimod, at kommunen ikke hjælper med det, der er nødvendigt. 

- Det er deres sagsbehandling, der er fuld af mangler, og de handicappedes behov og rettigheder negligeres, siger Laura Schang.

Hun mener, at hendes fars historie bliver brugt som et politisk valgløfte.

- Hvem hjælper det nye tiltag? Et spørgeskema koster penge. Databehandling koster penge. En neurosygeplejeske koster penge. Hvornår bruger de pengene på at hjælpe handicappede fremfor endnu mere papir- og dokumentationsarbejde? Og nu bliver vi brugt som plakat for, hvordan der tages hånd om problemerne, men de reelle problemer bliver ikke anerkendt, mener Laura Schang.

Det er dette skema, som borgerne skal udfylde. De skal angive de ting, som er vigtigt for dem at kunne igen, efter de er ramt blevet ramt af en hjerneskade. Derefter skal de give en karakter for, hvor godt de kan det inden de starter deres genoptræning og en karakter, når de afslutter den.
Det er dette skema, som borgerne skal udfylde. De skal angive de ting, som er vigtigt for dem at kunne igen, efter de er ramt blevet ramt af en hjerneskade. Derefter skal de give en karakter for, hvor godt de kan det inden de starter deres genoptræning og en karakter, når de afslutter den.
Foto: Sine Heltberg

Nyt tiltag har stadig værdi

Det nye tiltag for borgere i Frederiksbeg Kommune, der rammes af en hjerneskade, er en evaluering, som skal ske via et spørgeskema. Her skal de, der har modtaget hjælp, selv evaluere deres fremgang på de områder, de vurderer er vigtigst.

Resultaterne skal herefter sammenlignes med 30 andre kommuner i landet, som har lavet lignende personlige selvevalueringsskemaer.

Sine Heltberg forklarer, at historien om Lars Christian Schang Nielsen, i første omgang fik hende til at fundere over, om den hjælp, som Frederiksberg Kommune tilbyder sine borger, der rammes af en hjerneskade, fungerer optimalt.

- Jeg er med på, at den konkrete sag, og det nye tiltag ikke hænger sammen en-til-en, siger Sine Heltberg til TV 2 Lorry.

Modsat Laura Schang mener hun dog stadig, at indsatsen har en værdi.

- Det er rigtigt, at vi ikke mangler dokumentation, men vi mangler et sammenligningsgrundlag. Det får vi nu fra andre kommuner for at se, om nogen gør det bedre end os, siger Sine Heltberg.

Samtidig oplyser hun, at man også kigger på sagsbehandlingen, som man får opgørelser over hvert år. Her ser man på, hvor mange sagsbehandlinger der har været, og hvor mange afgørelser fra Ankestyrelsen, der har været.

Cirka 200 borgere på Frederiksberg får årligt en hjerneskade. Heraf får 50 intensiv hjælp på Frederiksberg, og 15 får ekstra intensiv hjælp på højt specialiserede steder i Danmark. 

Hjerneforeningen: Lyt til familierne

Sine Heltberg forklarer, at hun har haft kigget på Lars Christian Schang Nielsens sag flere gange, men at den konkrete afgørelse blev truffet ud fra den lovgivning, der er på området.

- Vi kan politisk set ikke gå ind og ændre en konkret afgørelse. Det findes der et ankesystem og en juridisk sagsbehandling for, siger hun.

Det mener Laura Schang dog ikke er korrekt. Laura Schang fortæller, at hun orienterede hele kommunalbestyrelsen på Frederiksberg om sagsbehandlingen fra starten.

Som udgangspunkt er der da heller ikke noget i lovgivningen, der forhindrer kommunerne i at gøre, hvad de skal. Det har direktør i Hjerneskadeforeningen, Morten Lorenzen, tidligere sagt til TV 2 Lorry.

Her forklarede han, at serviceloven er en fortolkningslov, og det netop er kommunalbestyrelsen i en kommune, som afgør, hvordan loven skal tolkes.

Laura Schang mener derfor, at netop Sine Heltberg og resten af kommunalbestyrelsen kan gå ind og ændre på de retningslinjer, der visiteres efter.

- De kan beslutte, om en opvaskemaskine skal tolkes som et hjælpemiddel eller en forbrugsgode. Så når Sine (Heltberg, red.) siger, at de ikke kan gå ind i konkrete sager, er det så vidt rigtigt. Men de kan gå ind i, hvordan Frederiksberg Kommune skal tolke serviceloven, og dermed hjælpe de handicappede på en langt mere optimal måde, end hvad de gør lige nu, siger Laura Schang.

quote Jeg er med på, at den konkrete sag og det nye tiltag ikke hænger sammen en-til-en.

Sine Heltberg (S), medlem af Ældre- og Omsorgsudvalget i Frederiksberg Kommune

Ifølge Hjerneskadeforeningen oplever mange borgere, at der ikke altid er logik i kommunernes hjælp til borgere med handicap - den såkaldte visitation.

Foreningens direktør, Morten Lorenzen, sagde i januar til TV 2 Lorry, at kommunerne burde lytte til familierne, for her får de ofte de bedste løsninger serveret på et sølvfad, lød det fra ham.

- Virkeligheden er, at man skal lytte til eksperterne, og i den her sammenhæng er der jo ikke nogen større ekspert end Lars selv eller familien omkring ham. De ved jo, hvad han kan, og hvad hans drømme er.

- For mange mennesker, som har en funktionsnedsættelse, så er drømmen at kunne klare sig selv, men hvis man af kommunen bliver sat ned i en ramme, så udvikler man sig ikke, sagde Morten Lorenzen.

Her kan du se TV 2 Lorrys indslag om hjerneskadede Lars Christian Schang Nielsen, som blev sendt i slutningen af januar måned i år.

Lars Schang fra Frederiksberg er hjerneskadet, og han er en af flere borgere med handicap, som har svært ved at få den hjælp, de har behov for. Både pårørende og organisationer mener, at kommunerne svigter de handicappede borgere, når de vurderer, hvor meget hjælp de skal have.