Danny blev ligesom Godhavnsdrenge mishandlet på børnehjem - nu vil han også have erstatning

Yderligere 28 tidligere børnehjemsbørn fra Godhavn får erstatning for grusomheder, de har oplevet.

Endnu en gang er tidligere beboere fra børnehjemmet Godhavn i Nordsjælland blev tildelt en godtgørelse på 300.000 kroner.

28 tidligere Godhavnsdrenge har indgået forlig med staten og bliver hver tildelt 300.000 kroner i godtgørelse. Det oplyser deres advokat, Mads Pramming, til P1 Morgen mandag.

I februar blev 17 tidligere børnehjemsbørn fra samme sted ligeledes tildelt en erstatning på 300.000 kroner.

quote Jeg mener, at vi har samme krav på erstatning. De har oplevet det samme som jeg. Der skal ikke være forskelsbehandling.

Danny Chistensen, beboer børnehjemmet Godthåb

Det fik i juni 28 andre tidligere beboere på børnehjemmet Godhavn til at stævne staten for samlet 8,4 millioner kroner.

De søgte hver om en godtgørelse på 300.000 kroner efter at være udsat for misrøgt på børnehjemmet i 1960'erne.

Men skal de børnehjemsbørn, der har gået på andre institutioner og har oplevet de præcis samme overgreb som Godhavnsdrengene, ikke også have tildelt godtgørelse?

Det mener Danny Christensen, som i 1958 flyttede ind på Børnehjemmet Godthåb på Frederiksberg.

- Jeg mener, at vi har samme krav på erstatning. De har oplevet det samme som jeg. Der skal ikke være forskelsbehandling, siger Danny Christensen til TV 2 Lorry.

Han mener, debatten er meget koncentreret om eleverne fra Godhavn, og at andre ikke oplever samme opbakning.

Sager skal vurderes uden om retten

Mads Pramming har overfor TV 2 Lorry tidligere argumenteret for, at tidligere børnehjemsbørn, der ønsker erstatning for de overgreb, som de har været udsat for, ikke skal være nødsaget til at lægge sag an mod staten for at få erstatning.

I stedet bør der være en ordning, hvor man kan få vurderet sin sag administrativt. Det skyldes bland andet, at det er meget opslidende for de tidligere børnehjemsbørn at gå igennem en lang retssag og få rippet op i de forfærdelige minder.

- Det er fuldstændig rigtigt. Det er den værdigste måde at gøre det på. Det andet piner og borer kniven ind i såret. Staten burde gøre rent bord og se på, hvad der ligger tilbage af sager, siger Danny Christensen til TV 2 Lorry.

OVERBLIK: Forstå sagen om Godhavnsdrengene

* Drengehjemmet Godhavn blev oprettet i 1893 i Tisvildeleje i Nordsjælland som en selvejende institution.


* Det var typisk unge, der havde mistet deres forældre eller ikke kunne passe skolen, der blev anbragt på Godhavn.


* Efter DR-dokumentarprogrammet "Drengehjemmet" i 2005 organiserede en række tidligere anbragte fra Godhavn sig i en gruppe kaldet Godhavnsdrengene.


* I 2009 bevilgede Socialministeriet penge til en uvildig undersøgelse af forholdene på en række danske børnehjem, herunder Godhavn.


* Resultatet var Godhavnsrapporten. Her blev det slået fast, at drengene blev udsat for en række overgreb, herunder systematiske tæsk, lussinger, seksuelle overgreb og medicinske forsøg.


* I ti år kæmpede flere af de mænd, som var drenge på Godhavn, for at få en undskyldning fra staten.


* En af Godhavnsdrengene krævede erstatning fra staten ved domstolene, men fik afslag i byretten i 2015 og senere i landsretten i 2017, fordi sagen faldt for forældelsesfristen.


* Retten fandt, at sagen skulle have været anlagt senest i 1985.


* Folketinget vedtog i februar 2018 en lov, der ophæver forældelsesfrister i alle sager om overgreb mod børn.


* 13. august 2019 undskyldte statsminister Mette Frederiksen (S) officielt på vegne af regeringen. Det skete på Marienborg, hvor Godhavnsdrenge også var til stede.


* 4. august 2020 fortalte Mads Pramming, advokat for en del af Godhavnsdrengene, at de ville stævne staten for mindst 4,5 millioner kroner og kræve erstatning.


* Da det kom frem, at en gruppe af Godhavnsdrengene ville stævne staten for misrøgt, stod flere andre af drengene fra Godhavn frem i blandt andet Kristeligt Dagblad og sagde, at det ikke var et søgsmål i hele gruppens navn.


* 25. februar 2021 modtog 17 tidligere beboere på drengehjemmet hver 300.000 kroner i godtgørelse for misrøgt efter at have indgået forlig i sagen mod staten.


* 16. juni 2021 skrev Jyllands-Posten, at 28 tidligere børnehjemsbørn ligeledes stævnede for at godtgørelse for den misrøgt, de blev udsat for. Det er dem, der nu også har indgået forlig.


Kilder: TV2 Lorry, DR og Jyllands-Posten.

Det var Mette Frederiksens undskyldning i 2019, der banede vejen for erstatning til Godhavnsdrengene. Indtil da havde samtlige statsministre afvist at give en undskyldning. En vigtig grund var netop, at det ville åbne for erstatninger.

Herunder kan du se tv-indslag med Danny Christensen, som TV 2 Lorry lavede i maj. Artiklen fortsætter under videoen.

Børns Vilkår foreslår, at man laver en fond, der uddeler erstatninger til børnehjemsbørn, der i sin blev udsat for overgreb. Som f.eks. drengene fra Godhavn.

At Godhavnsdrengene var de første til at få erstatning, skyldes blandt andet, at de var mange, der havde oplevet det samme. De fik skabt opmærksomhed omkring forholdene, og i 2010 kom Godhavnsrapporten, hvor de mange overgreb blev beskrevet.

Ifølge Mads Pramming er det en udfordring for mange børnehjemsbørn, at de skal dokumentere det, de har oplevet.

- Hvis man har været på et mindre børnehjem, der ikke er blevet undersøgt, skal man selv dokumentere, hvad der er foregået, sagde Mads Pramming til TV 2 Lorry i maj.

Den forklaring kan Danny Christensen sagtens følge.

- Godhavnsdrengene har hinandens vidneudsagn, i min sag er alle væk. Jeg har ikke noget der understøtter mine historier og forklaringer.

- Det er ikke nok med en undskyldning. De har ødelagt vores barndom. Undskyldningen er ikke noget værd, hvis der ikke kommer en erstatning,  siger Danny Christensen.

TV 2 Lorry har forsøgt at få en kommentar fra social- og ældreminister Astrid Kragh (S), men hun har ikke ønsket at stille op til interview.

Kæmpede i årevis

Drengehjemmet Godhavn blev oprettet i 1893 i Tisvildeleje i Nordsjælland som en selvejende institution.

Det var typisk unge, der havde mistet deres forældre eller ikke kunne passe skolen, der blev anbragt der.

I 2005 organiserede en række tidligere anbragte fra Godhavn sig i gruppen Godhavnsdrengene, og i 2009 bevilgede Socialministeriet penge til en uvildig undersøgelse af forholdene på en række danske børnehjem, herunder Godhavn.

quote Det er ikke nok med en undskyldning. De har ødelagt vores barndom. Undskyldningen er ikke noget værd, hvis der ikke kommer en erstatning.

Danny Christensen, beboer børnehjemmet Godthåb

I den efterfølgende rapport, Godhavnsrapporten, kunne man læse, at drengene blev udsat for en række overgreb, blandt andet seksuelle overgreb og medicinske forsøg og desuden systematiske tæsk.

Flere af de mænd, som havde været drenge på Godhavn, kæmpede i mange år for at få godtgørelse ved domstolene.

Efter at sagerne først faldt ved domstolene på grund af en forældelsesfrist, besluttede Folketinget i 2018 at ophæve forældelsesfrister i sager om overgreb mod børn.

Det betød, at der kunne komme gang i sagerne.

For fire år siden sendte TV 2 Lorry et søndagsmagasin, som fortæller historien om Godhavsdrengene, som du kan se herunder.

Mød virkelighedens Godhavnsdrenge.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik