Blå Frederiksberg-partier udtrykker skepsis overfor nyt grønt udspil

Regeringens nye grønne udspil vækker derimod stor glæde på tværs af partierne på Københavns Rådhus.

Fremover skal kommunerne have mulighed for blandt andet at begrænse bestemt biltrafik i deres byer med henblik på at få en renere luft.

Det har regeringen - samme med sine støttepartier - indgået en aftale omkring. 

Og på Frederiksberg bliver det tirsdag modtaget med blandede følelser hos kommunens borgerlige politikere. 

- Overordnet er jeg rigtig glad, fordi det giver os mulighed for at begrænse luftforureningen på Frederiksberg, siger Jan E. Jørgensen (V.), der er 1. viceborgmester i Frederiksberg Kommune til TV 2 Lorry, der også finder enkelte knaster i den nye aftale. 

Aftalen giver også kommunerne mulighed for at forbyde brændeovne og pejse produceret før juni 2008 i områder, hvor der er fjernvarme eller naturgas.

Det skyldes, at de ældste brændeovne vurderes at udlede op til fem gange så mange partikler som nye brændeovne.

Og det er en del af aftalen, som de borgerlige umiddelbart ikke kan bakke op omkring.

- Vi er i gang med at gøre noget ved brændeovnenes forurening i samarbejde med borgerne, men et totalt forbud mod ældre brændeovne, det ser jeg ikke rigtig for mig, siger Nikolaj Bøgh, der er medlem af borgerrepræsentationen for Det Konservative Folkeparti på Frederiksberg.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen.

Aftalen indeholder i alt fire lovforslag

  • Miljøzoner. Lovforslaget forventes fremsat i januar i 2022 og træde i kraft senest 1. juli 2022. Herefter kan kommunalbestyrelserne i de fem store byer beslutte at skærpe deres miljøzoner.

  • Sprøjteforbud. Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. juli 2022, men forbuddet vil tidligst kunne have virkning fra 2023.

  • Brændeovne. Lovforslaget forventes fremsat i februar 2022. Hvis det vedtages, kan kommunalbestyrelserne indføre et forbud med virkning fra 2024.

  • Nulemissionszoner. Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2022 og træde i kraft 1. januar 2023. Det er intentionen, at nulemissionszoner skal kunne have virkning fra og med 2025.

    Kilde: Miljøministeriet

Hos Ruben Kidde, der er medlem af kommunalbestyrelsen for Radikale Venstre, er tonen dog en anden. 

- I et tæt bebygget byområde som Frederiksberg, der har godt 99 procent dækning med fjernvarme, ja så mener jeg faktisk, at det er det rigtige at gøre det, siger han blandt andet til TV 2 Lorry. 

Trafikkaos forude

Mens blandt andet Københavns Kommune allerede har lavet en del forarbejde til indførelsen af nul-emissionszoner, så er det ikke noget, der tiltaler de borgerlige på Frederiksberg.

- Altså i en tæt, kompakt by som Frederiksberg, der kan jeg ikke rigtig se, at det giver mening at sige, at for eksempel på Gammel Kongevej, der må man kun køre med elbiler, for så vil dieselbiler og benzinbiler skulle køre ad nogle andre veje, hvor der så ville blive trafikkaos, siger Jan E. Jørgensen.

Mens modtagelse af aftalen er delt på Frederiksberg Rådhus. Så er det en anden sag på Københavns Rådhus, hvor politikerne står i kø for at rose aftalen.

- Altså vi er bare rigtig glade for, at vi nu får nogle nye værktøjer til at bekæmpe luftforurening i København, siger Sisse Marie Welling (SF), der er sundhed- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune.

Hun suppleres af overborgmester Lars Weiss, der vurderer, at tiltagene meget vel kan blive til  virkelighed i København.

- Det vigtigste tiltag i aftalen er de skærpede miljøzoner, hvor det ikke kun er den tunge trafik, der er omfattet af det, men også varebiler og personbiler. Det er noget vi har efterspurgt de seneste ti år, lyder det blandt andet fra Lars Weiss (S).

Det er regeringen, der sammen med sine støtteparti, SF, De Radikale og Enhedslisten, har indgået aftalen.

Næste step er, at aftalen skal gøres til lovgivning i Folketinget.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik