Betjente henter skyldnere derhjemme

I uge 48 henter politiet folk, der er udeblevet fra Fogedretten på Frederiksberg og i København. 400 borgere bliver opsøgt af betjente derhjemme eller på arbejdet, hvis de ikke møder i fogedretten inden.

Bor du i København eller på Frederiksberg, og har du modtaget en indkaldelse til Fogedretten, men er udeblevet, så opfordrer politiet til, at du henvender dig til Fogedretten med det samme.

I uge 48 opsøger politiet personer, der er efterlyst til at møde i Fogedretten. Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Det drejer sig lige nu om 400 personer, der ikke er mødt op.

"De pågældende risikerer at blive afhentet og tilbageholdt af politiet, indtil de kan fremstilles i Fogedretten. Det kan betyde overnatning i Vestre Fængsel eller risiko for at komme for sent på arbejde. Så det er smartest, hvis borgerne møder op i Fogedretten og får deres sag ud af verden," siger politikommissær Jan Vedel Heine fra Eftersøgningssektionen, Københavns Politi.

Politiet henter folk på deres hjemadresse eller på arbejdet i uge 48 og kører dem til Fogedretterne på Frederiksberg eller København.

Hvis man skylder penge, og ikke kan eller vil betale dem, så ender det ofte med, at man bliver indkaldt til at møde i Fogedretten.

Politiet lavede en lignende aktion i 2014 - her varslede de ligesom i år i god tid inden, at de ville hente folk, der var efterlyst til at møde i Fogedretten. Det betød, at flere fik ordnet sagen, inden politiet blev indblandet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik