Beredskab måtte rykke ud for at hjælpe sig selv

Hovedstadens Beredskab afholdt søndag øvelse på Forum Station. Efter øvelsen var der imidlertid brug for forstærkning fra .. ja, beredskabet.

Hovedstadens Beredskab var søndag til stede på Forum Station, hvor det afholdt en øvelse.

- Det var en røgdykkerøvelse, hvor vi var nede og simulere redning af nogle personer og et par andre ting, siger Hans Jørgen Larsen, der er vagthavende operationschef ved Hovedstadens Beredskab, til TV 2 Lorry.

Øvelsen forløb som planlagt, men bagefter opstod der problemer. 

- Vi kører hjem, og som jeg har fået det fortalt, skal vores stigevogn dreje, og der rammer den bagerste kofanger så et stillads, der står helt ud til vejen, som sætter sig fast mellem kofangeren og karosseriet, siger operationschefen.

Derfor var stigevognen fra Hovedstadens Beredskab nødt til at tilkalde hjælp. 

Fra Hovedstadens Beredskab selv.

- Vi har vores specialtjeneste, der kører i tre køretøjer, og de kører otte mand derned med ganske almindelig kørsel. Det var ikke akut, siger Hans Jørgen Larsen.

Efter at have frigjort bilen og sørget for en foreløbig understøttelse af stilladset, tilkaldte beredskabet et stilladsfirma til at rette op på skaderne.

Området er søndag eftermiddag igen sikkert at færdes i.

Operationschefen oplyser desuden, at alt gik efter planen i selve øvelsen.

Nedenfor kan du se en række billeder af den uheldige hændelse.

hb1
Foto: Stine Sylvestersen / TV 2 Lorry
hb2
Foto: Stine Sylvestersen / TV 2 Lorry
hb3
Foto: Stine Sylvestersen / TV 2 Lorry
hb4
Foto: Stine Sylvestersen / TV 2 Lorry

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik