Beboere efter CPR-svigt: Dybt uprofessionelt

Beboere i ejendomme på Frederiksberg kalder datalæk stærkt kritisabelt.

- Det er da dybt uprofessionelt og stærkt kritisabelt!

Joakim Johansen er en af de beboere i Den Sønderjyske By på Frederiksberg, der fra Frederiksberg Boligfond har modtaget et USB-stik, som viser sig at indeholde personfølsomme oplysninger om beboerne i de ejendomme, der muligvis skal sælges. Det gælder for eksempel beboerne i Den Sønderjyske By.

Det er Frederiksberg Boligfond, der ejer ejendommene. Og fonden planlægger et salg til den amerikanske ejendomsgigant, Blackstone. Men dansk lovgivning giver lejere mulighed for selv at overtage deres ejendom, hvis den skal sælges. I den forbindelse har Frederiksberg Boligfon via PrivatBo som administrerer ejendommene sendt alle mulige relevante oplysninger om boligerne og bygningerne til beboerne.

Problemet er bare, at de også fik sendt en masse oplysninger, som bestemt ikke er relevante. Det drejer sig blandt andet om beboeres CPR-numre, kopier af sygesikringsbeviser, vielsesattester og bilers indregistreringsattester og sågar dødsattester.

Formanden for Frederiksberg Boligfond Flemming Brank, beklagede over for TV 2 Lory lørdag, at de private oplysninger er sendt ud.

Lægger sig ned og beklager

- Det er et omfattende materiale, men de skulle jo have streget CPR-numre og så videre over. Lige nu kan jeg ikke gøre ret meget andet end at lægge mig fladt ned og beklage, sagde han til TV 2 Lorry, da vi talte med ham lørdag eftermiddag.

Han påpegede, at fejlen er opstået hos PrivatBo, som har sendt de famøse USB-nøgler ud. Her er han imidlertid også bestyrelsesformand.

Joakim Johansen er en af de mange beboere, der har modtaget et USB-stik med dybt private oplysninger. Han har valgt ikke at åbne det.
Joakim Johansen er en af de mange beboere, der har modtaget et USB-stik med dybt private oplysninger. Han har valgt ikke at åbne det.
Foto: Privatfoto

- Og han burde da vide bedre. Den ene ting er, at de sender alle de her private oplysninger ud. Men de har haft travlt, fordi de ville nå det lige inden jul. Vi beboere skal beslutte os inden 1. marts - og så tror jeg, at det passer dem fint, at det er sendt ud lige inden jul, så der er en masse helligdage, hvor folk ikke har tid til at sætte sig ind i materialet, lyder dte fra Joakim Johansen, som mener, at Frederiksbrg Boligfond og PrivatBo burde sætte en støtte indsats i gang for at få indsamlet de mange USB-nøgler.

Åbner ikke USB-stikket

Overfor TV 2 Lorry påpegede Flemming Brank, at det næppe ville give mening at samle nøglerne sammen igen, fordi de private oplysninger allerefde var sendt ud til folk - og dermed var lækken opstået.

Men det er Joakim Johansen ikke enig i.

- Jeg har ikke slev kigget på, hvad der ligger på USB-stikket. Vores beboerrepræsentant var hurtigt ude med en advarsel, og derfor har jeg ikke kigget på materialet, siger han.

En anden beboer i ejendommen, Torben Brabrand er lige så rystet over indholdet på de udleverede USB-nøgler.

- Vi er jo hele sommeren blevet spammet om, at der trådte nye regler om datasikkerhed i kraft, og jeg var ikke i stand til at forestille mig, at nogen kunne have overset det, siger han.

Det var Torben Brabrand som i første omgang kontaktede bestyrelsesformand Flemming Brask i Frederiksberg Boligfond og fortalte ham om den uheldige sag. Flemming Brask troede ikke på det i første omgang. Men Torben Brabrand hold fast.

quote De har så helvedes travlt.

Torben Brabrand, beboer.

- Fejlen er optået, fordi de har så helvedes travlt. Og her i julen er der en masse helligdage, hvor vi ikke har adgang til advokater og steder, hvor vi kan få printet materialet. Og de vil jo have et svar fra os inden 1. marts,  forklarer han.

1. marts er den frist, Frederiksberg Boligfond har sat over for lejerne i de ejendomme, de vil sælge. Inden da skal beboerne beslutte, om de selv vil købe med henblik på at danne andelsboligforeninger. Nu mener Torben Brabrand og andre, at den frist skal skubbes.

- Der er jo mange, der ikke kigger på de her USB-nøgler. Det er nok ikke engang lovligt, nu hvor vi ved, hvad de indeholder, så de må samle dem sammen og sikre, at vi får nyt materiale. Og så skal fristen rykkes, siger Torben Brabrand.

Datatilsynet orienteret

Formanden for Fredriksberg Boligfonds bestyrelse, Flemming Brank, siger i dag til TV 2 Lorry, at boligfonden har været i kontakt med Datatilsynet om sagen, og at de nu selv har anmeldt sagen til Datatilsynet.

Ifølge Flemming Brank er der i 40 tilfælde udleveret personfølsomme oplysninger om beboere, som så er sendt til mere end 400 beboere.

- Det er jo en form for menneskelig fejl, det her, siger han.

Han tilføjer, at der endnu ikke er taget beslutning om, hvordan sagen håndteres videre, men at man kan forestile sig, at der sker en ombytning af de famøse USB-nøgler, så beboerne kan få udleveret nøgler uden personfølsomt matriale.

Beboerne siger, at de også har behov for , at fristen for hvornår de skal beslutte sig, bliver udskudt. Kommer det til at ske?

Det er heller ikke besluttet endnu, men vi arbejder positivt på, om 10-ugersfristen kan flyttes, lyder svaret fra formanden.

 

Repræsentanter for Blackstone var i byen forleden for at besigtige ejendomme. Vi forsøgte at få et interview med dem. Det brød de sig ikke om Se med herunder.

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik