Allé skal fredes: ”Man ved aldrig, hvad folk ellers kunne finde på”

Ingen skal røre den historiske allé, Frederiksberg Allé. Derfor kan den se frem til en fredning, tegner der sig enighed om.

Den er kendt for sine snorlige rækker af lindetræer. De brede fortove, som lægger fliser til hober af barnevogne, motionsløbere og par med to go-kaffe i hånden.

I hver side ligger caféer side om side med kendte teatre som Betty Nansen Teatret.

Hvis du færdes på Frederiksberg, har du sikkert gættet, at det er Frederiksberg Allé, der tales om.

En mere end 300 år gammel allé, som nu kan se frem til at blive mange år ældre. Den vil nemlig med al sandsynlighed blive fredet, skriver Berlingske.

Caféliv på Frederiksberg Allé
Caféliv på Frederiksberg Allé
Foto: Peter Undén - Ritzau Scanpix

'Alléen fortæller os en spændende historie'

quote Frederiksberg Allé skal fredes, fordi den med med sine fire rækker af kandelaberklippede lindetræer, er en af Nordeuropas prægtigste alléer

Kirsten Lund-Andersen, formand for Landsforeningens fagudvalg for Have- og Landskaber

Tilbage i 2015 indsendte Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur et fredningsforslag for Frederiksberg Allé og Runddel til Kulturstyrelsen.

- Frederiksberg Allé skal fredes, fordi den med med sine fire rækker af kandelaberklippede lindetræer er en af Nordeuropas prægtigste alléer, sagde Kirsten Lund-Andersen, formand for Landsforeningens fagudvalg for Have- og Landskaber, dengang.

- Det er et storslået landskabeligt træk, der er inspireret af store internationale alléer som eksempelvis Champs Elyseès og de store alléer på Versailles. Alléen fortæller os en spændende historie om den danske samfundsudvikling. Først var den en eksklusiv kongevej for hoffets folk og yndet promenadestrøg for de sammentrængte københavnere, og nu er den et stemningsfuldt område med teatre, beværtninger og cafeer, sagde hun.

Hvert år er der gang i juletræssalget på Frederiksberg Allé. 
Hvert år er der gang i juletræssalget på Frederiksberg Allé. 
Foto: Sofie Mathiassen - Ritzau Scanpix

Stadig mulighed for cykelstier og skybrudssikring

quote På den her måde er vi med til at fremtidssikre Frederiksberg Allé. Man ved aldrig, hvad folk ellers kunne finde på om 20-30 år.

Nikolaj Bøgh (K), medlem af By- og Miljøudvalget, Frederiksberg

Kulturministerens rådgivende udvalg, Det Særlige Bygningssyn, har indstillet alléen til fredning, og By- og miljøudvalget i Frederiksberg Kommune ser positivt på indstillingen.

Indstillingen skal ikke mindst være med til at sikre, at den fremtidige trafikale planlægning ”sker med bevaringshensyn i tankerne”, fortæller formanden for Det Særlige Bygningssyn, arkitekt Lars Juel Thiis, til Berlingske.

Og Nikolaj Bøgh (K), medlem af By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune, er enig. 

- På den her måde er vi med til at fremtidssikre Frederiksberg Allé. Man ved aldrig, hvad folk ellers kunne finde på om 20-30 år, siger han til Berlingske.

Frederiksberg Allé lagde sidste år gade til "Pride Parade". 
Frederiksberg Allé lagde sidste år gade til "Pride Parade". 
Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Frederiksberg Kommune vil dog sikre muligheden for, at der i fremtiden kan anlægges cykelsti og skrybrudssikring på alléen, ligesom der stadigvæk skal kunne udføres almindeligt vedligehold, står der i indstillingen.

Der kommer formentlig også en ”manual” til alléen, som aftaler, hvilket anlægsarbejde der kan udføres uden ansøgning.

- Men når vi anlægger en cykelsti, skal vi gøre det i overensstemmelse med det historiske, siger Nikolaj Bøgh.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der skal give det endelige ja til en fredning af Frederiksberg Allé, men Frederiksberg-politikeren har svært ved at forestille sig, at det ikke bliver til virkelighed.

Kort nyt.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik