Åben slagudveksling på rådhus om penge til minimumsnormeringer

Et nyt forslag om, hvordan et overskydende beløb, der ellers er øremærket minimumsnormeringer, skal bruges, skaber uenigheder på Frederiksberg.

Opdatering klokken 07.47:

En pose penge fra Christiansborg, der er øremærket til minimumsnormeringer, skaber uenigheder på Frederiksberg Rådhus.

Når landets kommuner i 2021 modtager 600 millioner kroner i tilskud til netop minimumsnormeringer, får Frederiksberg Kommune nemlig et større beløb end forventet.

quote Vi synes, at det er meget farligt at tage de penge, der er øremærkede fra Christiansborg til minimumsnormeringer, og så bruge dem på helt andre områder

Ruben Kidde (R), medlem af Børneudvalget, Frederiksberg

Frederiksberg kan regne med at få 14,8 millioner kroner, og det er to millioner kroner mere, end de havde regnet med.

Men nu har et politisk flertal (bestående af K,V, SF og Å) vedtaget, at man bruger 1,7 millioner ekstra på personale i de daginstitutioner, der har mange socialt udsatte børn, mens 300.000 kroner skal gå til at undgå sammenlægning af klasser på en af folkeskolerne.

Langt fra alle er dog enige i den beslutning, for man kan ikke bare tage penge, der oprindeligt var øremærket til en bestemt sag og bruge på noget helt andet.

Det mener Ruben Kidde, der er medlem af Børneudvalget i Frederiksberg Kommune for Radikale Venstre:

- Vi synes, at det er meget farligt at tage de penge, der er øremærkede fra Christiansborg til minimumsnormeringer, og så bruge dem på helt andre områder, som eksempelvis på skoleområdet, siger han til TV 2 Lorry:

Laura Lindahl påpeger, at pengene skal bruges på sociale normeringer
Laura Lindahl påpeger, at pengene skal bruges på sociale normeringer
Foto: TV 2 Lorry

- Det er vigtigt både at prioritere de udsatte institutioner, men også at imødekomme ønsket fra Christiansborg om at prioritere de her penge til minimumsnormeringer. Risikoen er, at pengene bliver taget helt, hvis man gennemfører det her forslag, lyder det fra Ruben Kidde.

Socialdemokratiet og Enhedslisten melder sig ind i koret og mener som Radikale Venstre, at forslaget er i strid med den oprindelige aftale.

quote Nu har vi en ekstra pose penge, og dem synes vi giver mening at bruge på sociale normeringer. Det er altså ekstra ressourcer til de daginstitutioner, som har nogle svære opgaver at løfte

Laura Lindahl (K), formand for Børneudvalget

Det har Laura Lindahl (K), der er formand for Børneudvalget, dog ikke meget til overs for. 

Hun påpeger, at pengene skal bruges på "sociale normeringer":

- Vi har sikret minimumsnormeringer for 2022. Nu har vi en ekstra pose penge, og de, synes vi, giver mening at bruge på sociale normeringer. Det er altså ekstra ressourcer til de daginstitutioner, som har nogle svære opgaver at løfte. Det, synes vi, er den balance, der giver mening, siger hun til TV 2 Lorry.

Adspurgt, hvad formanden mener om, at flere partier kalder beslutningen i strid med aftalen, svarer Laura Lindahl:

- Sagen er den, at vi har afsat flere penge i vores kommunale budget, end hvad der er behov for, og derfor er der nogen penge tilovers. Vi bruger så 1,7 millioner ekstra på normeringer, sådan så vi lever op til det, vi har lovet - minimumsnormeringer i 2022 - og faktisk også tilfører 1,7 millioner ekstra.

Det er ikke første gang, at det bliver foreslået at skære i budgettet til minimumsnormeringerne i Frederiksberg Kommune.

Oprindeligt lød forslaget, at man skulle rykke to millioner kroner over til det specialiserede børneområde, men efter kritik fra Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen blev forslaget ændret.

Julie Degn fra #HvorErDerEnVoksen er ked af det nye forslag om at rykke rundt på pengene.
Julie Degn fra #HvorErDerEnVoksen er ked af det nye forslag om at rykke rundt på pengene.
Foto: TV 2 Lorry

Og Julie Degn, som er lokal tovholder hos bevægelsen, synes da heller ikke, at der skal rykkes rundt med pengene:

- Når nu man inde på Christiansborg har vist den her velvilje og givet de her penge til minimumsnormeringer, så er vi jo enormt kede af, at lokalpolitikerne på Frederiksberg så måske vælger at bruge pengene til noget andet, siger hun.

Ved Folketingsvalget i 2019 stillede forældre og pædagoger krav om flere uddannede pædagoger i børnehaver og vuggestuer, og i forbindelse med finansloven for 2021 besluttede Folketinget at indføre lovbundne minimumsnormeringer.

Senest fra 2024 skal der i alle i landets vuggestuer være mindst en pædagogisk medarbejder til tre børn, og i børnehaverne skal der være én pædagogisk medarbejder til seks børn.