90 år gammelt skøde skulle sikre lejere billige million-boliger: Nu overvejer de at anke dommen

215 lejere tabte mandag en stort anlagt retssag mod Frederiksberg Boligfond. Nu overvejer de at anke dommen.

Det var næsten for godt til at være sandt. Og nu er rettens dom faldet.

Det var for godt til at være sandt.

Et næsten 90 år gammelt skøde skulle ellers sikre 215 lejere hos Frederiksbergs Boligfond en forkøbsret til at købe godt 300 lejligheder til en meget lav pris. Lejlighederne ligger i bebyggelsen Sønderjyske By på Frederiksberg.

Hvis lejerne havde fået medhold, stod der i skødet, at de måtte købe lejlighederne for kun 2,9 millioner kroner i alt. I dag er de ellers vurderet til næsten en milliard kroner.

Men sådan kom det ikke til at gå.

- Vi er forundrede, og vi er ikke helt enige i dommen. Vi havde jo håbet på, at afgørelsen gik vores vej. Men det var dommerne åbenbart ikke med på, sagde Søren Berg, formand for beboerrepræsentationen i Sønderjyske By til TV 2 Lorry mandag aften.

quote Vi havde jo håbet på, at afgørelsen gik vores vej.

Søren Berg, formand, beboerrepræsentationen i Sønderjyske By

- Nu har vi lige haft nogle timer til at læse dommen igennem. Og vi er ikke blevet meget klogere. Jeg synes, at der er nogle uklarheder i den. Og nu går vores advokat i gang med at kigge den igennem.

Det var en tydelig skuffet formand, TV 2 Lorry talte med. Og han vil bestemt heller ikke afvise, at lejerne anker dommen.

- Vi skal lige have vores advokat helt igennem afgørelsen for at kunne vurdere, om der er et grundlag for at anke den. Der er jo både en juridisk årsag til at anke dommen, men der skal også være en økonomisk mulighed for det. Og de to ting skulle gerne kunne følges af. Og det finder vi først ud af på torsdag, når advokaten har haft tid til at kigge på den.

quote Alle melder høj faneføring. Vi har lyst til at køre sagen videre.

Søren Berg, formand, beboerrepræsentationen i Sønderjyske By

Men selvom lejerne i første omgang er blevet slået hjem af rettens afgørelse, lader de sig ikke slå nu. Kampen for de billige lejligheder forsætter.

- Alle melder høj faneføring. Vi har lyst til at køre sagen videre. Men det skal selvfølgelig være på et fornuftigt grundlag. Men stemningen er for at vi gerne vil kæmpe videre, lød det fra Søren Berg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik