25-årig cyklist død efter sammenstød med bus

En mand på omkring 25 år kørte af uvisse årsager sammen med en bus på Rolighedsvej på Frederiksberg.

En mandlig cyklist i på 25-år er fredag aften afgået ved døden, efter at han natten til fredag kørte sammen med en bus på Rolighedsvej på Frederiksberg. 

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi, Krisitan Rohdin, til TV 2 Lorry. 

Ulykken blev anmeldt til politiet kort før klokken halv tre om natten.

- De kører i hver sin retning, da cyklisten af uvisse årsager kommer i slinger. Vi ved ikke, om han har været påvirket af noget, siger Krisitan Rohdin. 

- 2A (bussens rutenummer), red.) prøver at undvige, men manden kører frontalt ind i bussen, siger vagtchefen.

Cyklisten kom meget alvorligt til skade i ulykken, der efterlod et synligt aftryk på Movia-bussen. Manden blev hastet til hospitalet, hvor han altså nu er erklæret død.

De pårørende er underrettet.

I bussen var der flere passagerer, og de fik tilbud om krisehjælp efter sammenstødet. Ingen af dem kom selv til skade.

Også buschaufføren slap fra ulykken uden skader, men var efter ulykken chokeret, har politiet oplyst.

- Buschaufføren er efterfølgende testet for både spiritus og narko, men der var ikke noget at komme efter, siger vagtchef Krisitan Rohdin til TV 2 Lorry. 

Rolighedsvej var spærret i en periode efter ulykken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik