Vandløb var gravet ned i rør: Nu er åen igen et naturområde

En strækning af Donse Å er blevet frigivet efter at have været rørlagt i mange å. Nu er åen gravet ud og lavet om til naturområde.

Det var ikke en snor, der blev klippet, men derimod en sten der blev kastet, da en tidligere rørlagt strækning af Donse Å blev frigivet og et nyt naturområde med gydegrus til vandløbets dyreliv så dagens lys.

Formanden for Plan- Miljø- og Klimaudvalget i Fredensborg Kommune, Lars Simonsen fra Radikale Venstre, indviede i denne uge kommunens første vandplansprojekt.

Den nye strækning af Donse Å snor sig gennem et naturområde parallelt med Isterødvejen. Tidligere lå åen i rør i en lige linje langs hovedvejen.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Den mørkeblå streg viser den nedgravede og rørlagte strækning af Donse Å, mens den lyseblå streg viser, hvordan åen slynger sig, når naturområdet står færdigt. Med gult ses broerne, der skal bygges.
Den mørkeblå streg viser den nedgravede og rørlagte strækning af Donse Å, mens den lyseblå streg viser, hvordan åen slynger sig, når naturområdet står færdigt. Med gult ses broerne, der skal bygges.
Foto: Fredensborg Kommune

En elskovsrede for dyr

Formålet med frigivelsen og genslygningen af åen er, at man ønsker at forbedre levevilkår for åens planter og dyr.

På fire forskellige steder på åens nye føring er der udlagt gydegrus til fisk og smådyr. På hver side af disse elskovsområder er der lavet såkaldte ”høller”. Det er en slags fordybninger, hvor fiskene kan gemme sig, oplyser kommunen.

Desuden er der lagt store sten ud på hele vandløbsstrækningen for at skabe variation og gemmesteder for fiskene.

Med åbningen af vandløbet får vandløbsplanterne igen mulighed for at vokse og skabe variation og artsrigdom, skriver Fredensborg Kommune.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Formålet med frigivelsen og genslygningen af åen er, at man ønsker at forbedre levevilkår for åens planter og dyr.
Formålet med frigivelsen og genslygningen af åen er, at man ønsker at forbedre levevilkår for åens planter og dyr.
Foto: Fredensborg Kommune

Flere kan følge

Genåbningen af åen sker som led i Miljø- og Fødevarestyrelsens vandløbsindsatser, som blev udpeget tilbage i 2016.

Selvom vandløbsindsatserne udpeges af staten, er det kommunerne, der har ansvar for at udføre dem.

Staten har dog finansieret projektet, hvorfor Fredensborg Kommune nu vil gå i gang med at undersøge, om der er andre rørlagte vandløb, de kan søge om at få økonomisk hjælp til at frigive og omdanne til naturskønne, slygende vandløb.

Sådan så en strækning af Donse Å, der løber fra Kirkelte til Kokkedal, ud denne sommer.
Sådan så en strækning af Donse Å, der løber fra Kirkelte til Kokkedal, ud denne sommer.
Foto: Fredensborg Kommune

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

Roskilde Folkepark

Årsagen er fundet: Derfor er søerne i Folkeparken mælkede og blågrønne

imerco(3)

playHer er æggene ikke på køl: - Det er helt unødvendigt

oplevelser nat

Her er fire gratis oplevelser i nattens mulm og mørke

Genrefoto

playEndelig: Længe ventet strand åbner til sommer

Fredensborg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere