To unge anholdt og sigtet for røveri mod tankstation

Nordsjællands Politi rykkede tidligt søndag morgen ud til et røveri mod en Circle K.

To unge mænd er søndag blevet anholdt og sigtet for at have begået et røveri mod Circle K på Hovvej i Espergærde.

Det oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi, der modtog anmeldelsen om røveriet klokken 06 søndag morgen via alarm-112.

Anmeldelsen kom fra en af tankstationens medarbejdere, som var ved at møde ind på arbejde, da vedkommende så nogle mistænkelige personer, der var brudt ind i Circle K-butikken.

Circle K på Hovvej i Espergærde blev tidligt søndag morgen udsat for røveri.
Circle K på Hovvej i Espergærde blev tidligt søndag morgen udsat for røveri.
Foto: Local Eyes

Inden politiet nåede frem til stedet, var gerningsmændene sluppet væk med deres bytte. Af hensyn til efterforskningen kan vagtchef Camilla Priegel ikke kommentere på, hvad der blev stjålet.

Fængslet af dommer

Hun oplyser dog, at Nordsjællands Politi efter flere timers efterforskning har anholdt to yngre mænd på henholdsvis 17 og 18 år, som mistænkes for at have begået røveriet.

Camilla Priegel kan ikke gå i nærmere detaljer om, hvorfor de to unge mænd er sigtet for røveri og ikke indbrud.

Både den 17-årige og den 18-årige er søndag blevet fremstillet i grundlovsforhør.

Her valgte en dommer at varetægtsfængsle den 18-årige frem til den 7. januar, mens den 17-årige fik opretholdt sit anholdelse i tre døgn.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik