Syge beboere i Egedalsvænge: Læge revser ventilationssystem

Jeg har meget svært ved at se logikken i at blæse luft ind via gamle affaldsskakte, siger overlæge om ventilationssystem i Egedalsvænge.

Vejrtrækningsproblemer, brystsmerter og spontan næseblod. 

Det er nogle af de ubehagelige symptomer, mange af beboerne i Egedalsvænge i Kokkedal kæmper med. Beboerne er muligvis blevet alvorligt syge af beskidt luft som følge af et defekt ventilationssystem.

quote Hvis man får blæst isoleringstøv ind i hovedet dag efter dag igennem flere år, så er det fuldstændigt sandsynligt, at man får vejtrækningsproblemer, luftvejsgener og i sidste ende spontan næseblod.

Niels Erik Ebbehøj, overlæge

Overlæge Niels Erik Ebbehøj fra Bispebjerg Hospital kritiserer nu ventilationssystemet, der er koblet til beboernes lejligheder via nogle gamle affaldsskakte. 

- Jeg har meget svært ved at se logikken i at blæse luft ind via gamle affaldsskakte. Affaldsskaktene er blevet brugt til luftindtaget uden at være blevet overfladebehandlet først. Det er ikke godt, siger Niels Erik Ebbehøj til TV 2 Lorry.

Bispebjerg Hospital har behandlet flere Egedalsvænge-beboere, som lige pludselig blev ramt af en lang række luftvejssygdomme.

En ny rapport fra Teknologisk Institut viser, at der også er blæst isoleringsmateriale direkte ind i beboernes lejligheder.

- Hvis man får blæst isoleringstøv ind i hovedet dag efter dag igennem flere år, så er det fuldstændigt sandsynligt, at man får vejtrækningsproblemer, luftvejsgener og i sidste ende spontan næseblod, siger Niels Erik Ebbehøj til TV 2 Lorry. 

Beboere: Boligforening gambler med vores børns liv (se indslag fra 31. august)

Ventilationssystemet blev sat op i 2014, og beboerne har siden da flere gange klaget til deres boligselskab 3B. 

Niels Erik Ebbehøj undrer sig over, at boligselskabet 3B ikke har taget beboernes klager alvorligt noget før. 

- Selvfølgeligt skal boligselskaber tage sådan noget alvorligt, når beboerne klager, og undersøge, om der er noget om det, siger han til TV 2 Lorry.

Bispebjerg Hospital sendte allerede i juni 2015 et bekymringsbrev til boligselskabet. Derfor finder Niels Erik Ebbehøj det kritisabelt, at der først for nylig blev lukket for ventilationen.

Ifølge overlægen kan den langvarige luftforurening have givet flere beboere astma. Derfor opfordrer han nu alle beboere i Egedalsvænge til at tage kontakt til Bispebjerg Hospital, hvis de oplever luftvejsgener.

Boligselskabet 3B ønskede i dag ikke at udtale sig til TV 2 Lorry. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik