Pokémon Go gav Mickey et bedre liv: Nu går han 100 kilometer om ugen

Mickeys liv er lettere, efter han begyndte at spille Pokémon Go. Nu tør han blandt andet at tale med nye mennesker.

For de fleste mennesker var Pokémon Go en hurtigt overstået trend i sommeren 2016. 

Men for Mickey Thorsted Bøgebjerg i Fredensborg betød det et vægttab på 30 kilo, nye sociale evner samt venskaber for livet. 

quote Jeg føler, at jeg har nemmere ved at tale med mennesker, end jeg havde for to år siden

Mickey Thorsted Bøgebjerg, Pokémon-spiller

 
 
Foto: Karoline Daae - TV 2 Lorry

Fik lettere ved at tale med andre

Mickey Thorsted Bøgebjerg på 28 år har siden barn døjet med diagnosen Aspergers. 

Aspergers er en form for autisme, og i det daglige betyder det, at man kan have svært ved  social interaktion og nonverbal kommunikation. 

For Mickey Thorsted Bøgebjerg har Pokémon Go dog hjulpet ham med nogle sociale redskaber i forhold til hans diagnose:

- Det har gjort det nemmere for mig at åbne op til andre mennesker og snakke med andre mennesker, siger Mickey Thorsted Bøgebjerg, der til dagligt går med reklamer i Fredensborg.

Han har sågar valgt at bruge sin store vidensbank til at hjælpe andre med spillet. 

Mange autister er nemlig særligt gode til at fordybe sig og huske specifikke ting og sager, mens de så frasorterer en del andet. 

- Jeg føler, at det er rigtigt fedt, at jeg kan hjælpe folk på den måde, siger Mickey Thorsted Bøgebjerg. 

- Det at kunne gøre det lidt nemmere for andre folk, ved at jeg hjælper dem på den måde, det får mig til at føle, at jeg har gjort lidt, siger han. 

I Pokémon Go bliver man belønnet med gaver i spillet, jo længere man går.
I Pokémon Go bliver man belønnet med gaver i spillet, jo længere man går.
Foto: Karoline Daae - TV 2 Lorry

Tabte sig 30 kilo

Spiludviklerne skrev selv i 2016, da de lancerede produktet, at spillet var udviklet med øje for at få flere til at gå og bevæge sig. 

Og man må sige, at det er lykkedes i Mickey Thorsted Bøgebjergs tilfælde. 

Han har til dags dato gået 6.800 kilometer i spillet, hvilket svarer til cirka 100 kilometer om ugen. 

Og når man går så meget, smitter det også af på ens helbred. 

- Jeg ved ikke præcis, hvor meget jeg har tabt mig, men jeg har i hvert fald tabt mig omkring 30 kilo bare ved at gå og spille Pokémon Go, siger Mickey Thorsted Bøgebjerg.

Hvad er Pokémon Go

Pokémon Go er et gratis mobil spil, der benytter sig af et GPS system, der lader dig gå rundt i virkeligheden og fange pokémons. 

 

Spillet giver spillere mulighed for at fange, kæmpe med og træne virtuelle monstre, der forekommer i den virkelige verden.

 

Det er udviklet af den amerikanske spilkonsulent Niantic og udkom i Danmark i 2016. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik