Museum køber 400 år gammel "skinke"

Hollandsk million-mesterværk fra 1625 købt af Nivaagaards malerisamling

Den har lige knap 400 år på bagen og stadig er den så saftig, at man næsten kan sætte tænderne i den - skinken på maleriet af den hollandske maler, Pieter Claesz.

Nivaagaards malerisamling i Fredensborg har fået det, de selv betegner som en "milliondonation" fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet, og det har gjort dem i stand til at købe mesterværket af Pieter Claesz, der er skabt i 1625.

Opstilling med skinke på tinfad samt røget sild, ølglas, kuvertbrød, sennepskrukke og rygeredskaber på et draperet bord hedder billedet, der beskrives som et sanseligt og mesterligt opstillingsmaleri fra den nederlandske mester. Han blev i flere hundrde år omtalt som PC Mesteren - fordi han satte sin omhyggelige monogramlignende signatur PC på sine billeder.

Direktøren for Nivaagaards malerisamling, Andrea Rygg Karberg, er begejstret for nyerhvervelsen.

-Vi har enestående og fornemme eksempler på hollændernes skønne guldalderportrætkunst, vi har deres marinemaleri og nationalromantiske landskaber, der også var en stærk inspirationskilde for den danske guldalder. Men vi har virkelig manglet et godt eksempel på deres opstillinger, der nok er den mest kendte genre inden for nederlandsk barok. Og her er Pieter Claesz blandt de bedste, hedder det fra hende i en pressemeddelelse fra det nordsjællandske museum.

Opstilling med skinke på tinfad samt røget sild, ølglas, kuvertbrød, sennepskrukke og rygeredskaber på et draperet bord har været i Danmark siden 1700-tallet - idet det indgik i lensgreve Adam Gottlob Moltkes malrisamling - og derefter er det gået i arv.

Mesterværket kan ses fra 5. juni på Nivaagaards Malerisamling.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik