Genvalgt borgmester går efter bred konstituering

Fredensborg Kommune fortsætter sin tradition for brede konstitueringsaftaler.

Socialdemokratiets Thomas Lykke Pedersen kan også de næste fire år kalde sig borgmester i Fredensborg Kommune.

Det bekræfter han over for TV 2 Lorry.

Socialdemokratiet har indgået en konstitueringsaftale sammen med Radikale Venstre, SF, Venstre og Enhedslisten.

Partierne kan samle 21 mandater og er enige om at pege på Thomas Lykke som borgmester. 

Går efter bred opbakning

Alligevel vil de forhandle videre, så man indgår den bredest mulige konstituering, fortæller han. 

- Status er, at der er indgået en konstitueringsaftale, men vi arbejder på at få de sidste seks med.

- Jeg ser gerne, at hele byrådet er med i konstitueringsaftalen, det er der tradition for i Fredensborg, siger Thomas Lykke Pedersen.

Netop brede konstitueringer er kendetegnet for Thomas Lykke Pedersen, der har stået i spidsen for Fredensborg Kommune siden 2009.

Det har løbende resulteret i brede budgetforlig – ofte med stort set hele byrådets opbakning.

mandater i alt
0 % optalt
liveblog  Opdateres om 0 sekunder