Finder af Tollundmandens forsvundne tå: - Den var en del af min barndom

Tollundmandens tå forsvandt en gang i 1950’erne, men er nu fundet hos en konservators efterkommer.

Tollundmanden er et af de bedst bevarede lig fra jernalderen i Danmark. Siden det omkring 2400 år gamle lig blev fundet i 1950, har han været landskendt.

Tollundmanden har dog i flere årtier manglet en tå, som blev skåret af i 1950’erne for at lave forsøg med konservering. Siden da har tåen været forsvundet.

quote Tåen var en del af min barndom. Min far gik rundt med den i lommen, og jeg har en enkelt gang haft den med i skole

Birte Brorson, Nivå

Nu er den imidlertid dukket op igen. I en villa i Nivå hos datteren til den konservator, der i sin tid skar tåen af.

- Tåen var en del af min barndom. Min far gik rundt med den i lommen, og jeg har en enkelt gang haft den med i skole, siger Birte Brorson til TV 2 Lorry.

Både hendes mor og far er nu døde. Derfor mener hun, at tiden er kommet til at levere tåen tilbage. 

- Man havde ikke det samme forhold til danefæ, da jeg var barn. Min far havde alle mulige ting liggende: Mønter fra Gundestrupkaret, dele af et vikingeskib – ting som er afleveret tilbage i dag, siger Birte Brorson.

quote - Vi er ellevilde her på Museum Silkeborg. Det er helt fantastisk.

Ole Nielsen, museumsdirektør, Museum Silkeborg

På Museum Silkeborg, hvor Tollundmanden er udstillet er man glade for, at tåen er dukket op på ny.

Glæde på museum

- Vi er ellevilde her på Museum Silkeborg. Det er helt fantastisk, siger Ole Nielsen, museumsdirektør, Museum Silkeborg.

Tåen er den sidste del af Tollundmanden, der mangler i Silkeborg. Efter han blev fundet, blev han nemlig spredt for alle vinde. 

- I 80’erne var det næsten kun hovedet, der var udstillet på Silkeborg Museum, men resten, vidste man ikke, hvor var. Det lykkedes dog at samle stort set hele Tollundmanden. Men tåen manglede og dukkede ikke op, siger Ole Nielsen til TV 2 Lorry.

Tåen vil blive overrakt til museet den 31. oktober og skal derefter undersøges af eksperter.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

De Ukendte Danmarksmestre - Pinball

playDanmarksmester i pinball sigter efter at blive verdens bedste

Header sådan så din by ud for 100 år siden

Sådan så din by ud for 100 år siden – se den vilde forandring til i dag

borgring køge vikingeborg

playVerdensarv i Køge? Danmark vil have unikke vikingeborge med på liste

def_thumb,50_percent

playOplev i weekenden: Skoven er den perfekte legeplads - her er to gode lege i det fri

Fredensborg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere