Dramatisk biljagt: Bilist røg i Nivå Å

Trods afspærringer, blinkende lygter og masser af skilte så præsterede en bilist alligevel at drøne gennem et vejarbejdsområde og ryge i Nivå Å.

En biljagt i Nordsjælland fredag aften endte med, at en bilist og hans medpassager røg i Nivå Å.

Bilen var forinden blevet forsøgt stoppet af en patruljevogn. Men i stedet for at køre ind til siden, forsøgte føreren at stikke fra politiet.

Det resulterede i, at bilisten drønede gennem et totalt afspærret vejarbejdsområde på Gammel Strandvej ved Nivå.

Her måtte bilisten på den hårde måde opdage, at broen over Nivå Å har været fjernet i over halvanden måned.

- Bilen røg i åen og føreren stak af. Der var også en mandlig medpassager i bilen, og ham anholdte vi, fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi Søren Bjørnested til TV 2 Lorry.

Leder fortsat efter føreren

Medpassageren, der slap uskadt fra ulykken, er siden hen blevet løsladt igen, men politiet leder fortsat føreren.

Hvad årsagen var til, at politiet forsøgte at stoppe køretøjet, har vagtchefen ikke informationer om på nuværende tidspunkt.

- Sagen efterforskes lige nu af de betjente, der var til stede, og i den forbindelse bliver det undersøgt, hvem der står registreret som ejer af bilen, siger vagtchef Søren Bjørnested.

Et redningsselskab blev efterfølgende tilkaldt, så den ødelagte bil, en mørkeblå Ford Mondeo, kunne blive trukket op af åen.

Epsioden fandt sted fredag aften ved 18-tiden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik