Borgere i protest mod kæmpe lastbiler gennem Fredensborg

Vrede over at 25 meter lange lastvogne skal ledes gennem Fredensborg.

En gruppe borgere i Fredensborg mødte torsdag op til en stille protest mod modulvogntog gennem Fredensborg by. 

Borgerne mødte op for at vise deres utilfredshed med Folketingets trafikaftale fra 2014. 

Den vil nemlig tillade, at 25 meter lange lastvogne - de såkaldte modulvogntog - skal ledes gennem Fredensborg. 

Medlem af Initiativgruppen, Gorm Tortzen, er fortørnet over planerne:

- Ethvert tænkende menneske kan se, at det er en idiotisk beslutning, siger han til TV 2 Lorry. 

- Det er altså en by, hvor der bor 8000 mennesker, og igennem den kører der så en hovedvej, som i forvejen er overbelastet, og som slet ikke er gearet til det her.

quote  Ethvert tænkende menneske kan se, at det er en idiotisk beslutning.

Gorm Tortzen

Kritikerne har tidligere peget på, at mange svage trafikanter krydser vejen, hvor de op til 60 tons store lastbiler efter planen nu skal til at køre. Blandt andet Blindehjemmet og eleverne fra to skoler. 

På Christiansborg har flere transportordførere for nylig erkendt, at der måske er behov for at ændre trafikaftalen, så de lange, tonstunge lastbiler bliver ledt uden om Fredensborg: 

- Når der ikke er noget lokalt ønske, så synes jeg da vi skal tænke os meget grundigt om, før vi pådutter kommunen det her, sagde Rasmus Prehn, der er transportordfører i Socialdemokratiet, til TV 2 Lorry.

Men planerne er ikke ændret. I hvert fald ikke endnu.

Fredensborgs borgmester, Thomas Lykke Pedersen, som tidligere har udtalt sig imod modulvogntogene, var derfor også mødt op torsdag i sympati med de protesterende.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

trafikuheld helsingørmotorvejen

Trafik-kaos på motorvejene: Adskillige uheld og lange køer

Kirsten Jensen, borgmester i Hillerød

playMillioner til cykelprojekt ved kommende station og supersygehus

bus movia

Snart kan du tage cyklen med i alle busser på Sjælland

20190220-143924-4-1920x1281we

Trængselsafgift for køretøjer kan være på vej i København

Fredensborg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere