Nicolai Schmidt har et synshandicap, og hvis han for eksempel skal vide, hvor han er, er han nødt til at spørge andre. Men et nyt info-system skal gøre det lettere for beboerne på Blindecenter Bredegaard i Fredensborg at orientere sig.
Beboerne kan få stedspecifikke informationer via app'en Blinfo, på steder hvor der er opsat en bluetooth-sender.
App'en Blinfo sender så beskeder, der popper op på mobilen, hvis der hænger en sender i nærheden. Beskeden kan indeholde forskellige nyttig information til den blinde.
App'en hjlæper de synshandicappede med at orientere sig. Det er Blindecenteret Bredegaard i Fredensborg, der står bag. Region Hovedstaden har finansieret projektet, mens virksomheden Living IT Lab har udviklet teknologien.
Blindecenteret Bredegaard er det første i verden, der bruger denne teknologi, men her håber man, at systemet kan udbredes, så det fx komme til at hænge på stationer eller andre offentlige steder.