Biler ind i gågaden

En ny forsøgsordning sørger for at kunderne kan køre lige til døren, når de skal handle på Jernbanegade i Fredensborg.

"Jeg er meget glad for det. Jeg tror, det kan skabe mere liv i byen. Vi har allerede haft adskillige kunder, der har udtrykt stor begejstring for, at det er blevet meget lettere at komme forbi og handle", siger Poul Blæsbjerg fra Fredensborg Boghandel.

Sivegaden er en et-årig forsøgsordning, som blev vedtaget i Plan- Miljø og Klimaudvalget sidste år. Den betyder konkret, at Jernbanegade er blevet indrettet til ensrettet kørsel for biler på hele den strækning, der indtil nu har været gågade.

Derudover er der blevet optegnet parkeringsbåse på selve gaden, hvor man må holde i op til en halv time. Bilerne på gaden skal veje under 3500 kilo og må ikke køre hurtigere end 15 kilometer i timen. Spidse bump skal sørge for, at hastighedsbegrænsningen bliver overholdt, og ensretningen bevæger sig fra Slotsgade i retning mod rundkørslen på Helsingørsvej.

"Det betyder en bedre tilgængelighed til byen. Nu er det lidt mere overskueligt at komme herned og smide bilen i en af båsene, i stedet for eksempelvis at skulle parkere helt oppe ved Netto og gå herned", siger blomsterhandler Christina Sparkov.

Det er Poul Blæsbjerg, som de sidste 22 år har ejet Fredensborg Boghandel lidt længere nede ad gaden, enig med blomsterhandleren i:

"Tiderne ændrer sig. I dag vil folk gerne køre lige til døren og af sted igen", siger boghandleren, som også håber på at kunne mærke det på omsætningen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

Nyhavn corona

Dystre sommerudsigter for Københavns turisme - antallet af hotelbookninger helt i bund

Sebastian Eskerod

Coronapas frustrerer frisør - har tabt 11.000 kroner i indtjening siden genåbning

Skærmbillede 2021-05-06 kl. 14.32.02

"Fantastisk" og "underligt":
Hjælpepakke til restauranter får blandet modtagelse

20200523-121142-L-1920x1280we

Udsigt til sommerpakke vækker glæde hos Zoo-direktør: “Jeg er meget, meget forventningsfuld”

Fredensborg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere