78-årig mand lå 12 timer med kateter uden at få pleje

En 78-årig mand lå 12 timer i sin seng med kateter. Uden at få pleje. Den sag udløser nu hård kritik af Fredensborg Kommune.

Først blev han glemt og lå i sin seng til langt op på formiddagen. Næste morgen var hans kateteret så fyldt til bristepunktet, fordi han havde ligget i sin seng i 12 timer uden pleje.

Og på tredjedagen var han nødt til at aflyse et sygehusbesøg, fordi hjemmeplejen ikke havde tid til at hjælpe ham tidligt ud af sengen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Nu retter søsteren til en nu afdød 78-årig mand skarp kritik af ældreplejen i Fredensborg Kommune og spørger åbent, om andre har oplevet noget lignende.

FOA i Nordsjælland er ikke i tvivl. Hjemmeplejen er presset til det yderste.

- Det er ikke et enkeltstående tilfælde, at ældre ligger op til 12 timer i deres senge. Men jeg skal også huske at sige, at nogle er glade for at komme i seng tidligt. De vil hellere ligge end at sidde i en stol og vente, men for mange ældre er det et problem. Fredensborg er ikke alene om at være skurk. Hjemmeplejen er helt i bund i det meste af Nordsjælland, siger Lene Lindberg, formand for FOA i Nordsjælland.

Borgerne får den hjælp de skal

Fredensborg Kommune sparede for to år siden 15 millioner kroner på ældreområdet. Det selvom der samme år var 100 borgere, som fyldte 80 år. Det første efterfølgende til en opbremsning for al virkardækning på området.

Hans Nissen (S), formand for Social- og Seniorudvalget, afviser, at sagen beskriver kommunens serviceniveau.

- I den aktuelle sag er der sket fejl, der er kritisable. Men mit generelle indtryk er, at borgerne får den hjælp, de skal have - også på de tidspunkter, hvor de ønsker det, siger Hans Nissen til Frederiksborg Amts Avis.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik