22-årig i bedring efter knivstik i Kokkedal

Søndag aften er en mand blevet stukket med kniv i Nordsjælland og kørt på hospitalet.

Det tyder på, at en 22-årig ung mands tilstand er blevet mere stabil efter et knivstikkeri i Kokkedal ved Egedalshallen i Nordsjælland søndag aften.

Det oplyser politikommissær Henrik Gunst fra Nordsjællands Politi.

Anmeldelsen om knivstikkeriet kom klokken 20.30. Manden, der er blevet stukket ned, er bragt til hospitalet, hvor han stadig befinder sig.

Søndag aften lød meldingen, at han var i livsfare, men omkring klokken tre i nat var der tegn på, at han overlever, fortæller Gunst.

Politiet kan endnu ikke sige, hvad der er gået forud for knivstikkeriet, eller hvorvidt der var en eller flere gerningsmænd.

Politiet venter på at kunne afhøre manden, men det er endnu ikke til at sige, hvornår det kan lade sig gøre.

Motivet til hændelsen er også stadig uvist, ligesom det ikke er muligt at sige, om det er banderelateret, lyder det fra politikommissæren.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, som kan have set eller kende noget til episoden.

/ritzau/

 
 
Foto: Steven Knap, Droto.dk
 
 
Foto: Steven Knap, Droto.dk
 
 
Foto: Steven Knap, Droto.dk
 
 
Foto: Steven Knap, Droto.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik